Følg med live øverst i artiklen.

Sent onsdag aften kom en ny svensk prins til verden. Nu afsløres hans navn.

Navnet bliver afsløret torsdag formiddag, når den svenske kong Carl Gustaf holder et såkaldt konsejl, hvor han vil annoncere prinsens navn.

Omkring klokken 11.25 vil navnet efterfølgende bliver offentliggjort på et pressemøde.

Den lille ny prins sagde hej til verden klokken 20.28 onsdag aften på Karolinska hospital nord for Stockholm med en kampvægt på 3655 gram.

Få timer senere viste hans far, prins Daniel, stolt, hvor stor hans nyfødte søn var, da han med hænderne forsøgte at opmåle 52 centimeter, mens han mødte pressen for at fortælle den glædelige nyhed.

Med et glimt i øjet fortalte prins Daniel også, hvem den lille ny ligner.

»Heldigvis ligner drengen sin mor,« sagde han ifølge Expressen og grinte.

Klokken 12 præcist affyres 21 skud fra Skeppsholmen i Stockholm som fejring af den veloverståede fødsel og ankomsten af lilleprinsen.

12.15 afholdes Te Deum, som er en taksigelsesgudstjeneste, i slotskirken, hvor medlemmer af den kongelige familie og repræsentanter for det officielle Sverige med statsminister Stefan Löfvén i spidsen, vil samles og fejre den lille prins.

Er du på mobil? Følg med her.