Det var en historisk begivenhed, da prins Harry tirsdag indtog vidneskranken i London for at vidne i den sag, han har anlagt mod den britiske mediegigant Mirror Group, der ejer flere tabloidaviser.

Prinsen havde dog tilsyneladende ikke helt styr på alle detaljer i retten, så har han overhovedet en chance for at vinde? Det vender vi sammen med mediejurist Vibeke Borberg.

Vi skal også tale om et andet stort drama – nemlig dronning Margrethes liv, der inden længe bliver opsat som musical på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Instruktør Mads M. Nielsen er med i studiet og fortæller om arbejdet med forestillingen.