De er fra samme generation, de har begge gjort deres pligt og stiftet hver deres familie, men når det kommer til ’konge-opdragelse’, er der stor forskel på Norges kronprins Haakan og Danmarks kronprins Frederik.
Mens den 43-årige Haakan nærmest arbejder side om side med sin 80-årige far kong Harald, er forholdet mellem dronning Margrethe og hendes 47-årige søn meget anderledes. I Danmark fastholder dronning Margrethe med sikker og ufravigelig hånd, at officielle pligter som statsråd, audienser og statsbesøg ligger hos statsoverhovedet, mens kronprinsen i Norge for længst er begyndt at deltage i den slags opgaver.
Forklaringen skal ses i et historisk perspektiv - et konservativt monarki versus et mere moderne, men også i det faktum, at 77-årige Margrethe er en stærk, traditionsbunden monark.
Kronprins Frederiks mere tilbagetrukne stil, der konkret kommer til udtryk med færre arbejdsdage end Haakon i en optælling, BT har foretaget, skyldes ikke dovenskab, mener kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt ved University College Sjælland.
»Det er ikke udtryk for, at kronprins Frederik ikke gider lave noget, men for hvilken rolle kronprinsen spiller i kongehuset. I Danmark holder dronning Margrethe fast i, at officielle pligter som statsråd, audienser og statsbesøg ligger hos statsoverhovedet, mens kronprinsen i Norge altid har fået overladt den slags opgaver meget tidligere.«
Moderne kongehus
Det norske kongehus anses modsat det traditionsbundne, konservative danske for at være det mest moderne kongehus i verden. Siden Norge i 1905 igen blev en selvstændig nation, har man været meget opmærksom på at være i øjenhøjde med folket.
Den første konge Haakan VII ville for eksempel ikke sætte sig på tronen, før der havde været en folkeafstemning omkring det, og under Anden Verdenskrig kæmpede han i modsætning til det danske kongehus imod nazi-tyskerne, så han til sidst måtte flygte til England.
Den nuværende kong Harald V brød alle etiketter og giftede sig i 1968 med den borgerlige Sonja Haraldsen, og ligeledes fandt hans søn kronprins Haakan i 2001 sammen med den enlige mor Mette-Marit.
Hofreporter på den norske avis VG Jørn Pettersen fortæller, at det er en bevidst strategi i det norske kongehus at køre Haakon i stilling til at blive konge, ved at give ham så mange opgaver som muligt.
»Kongeparret og kronprinseparret deles meget om opgaverne. Det gælder om at klæde kronprinsen godt på, så han er klar til at overtage tronen, når den tid kommer. Vi har hver fredag et statsråd, hvor kongen mødes med regeringen for at diskutere nye love og beslutninger. Her sidder kronprinsen meget ofte med. Det kan godt være, at de ikke har meget at skulle sige rent politisk, men deres mening bliver hørt, og de er altid informeret på allerhøjeste politiske niveau,« siger Jørn Pettersen.
Siden dronning Margrethe i sin nytårstale i 2015 annoncerede, at prins Henrik droslede ned på sine officielle pligter, er det blevet spekuleret i, om hun mon også var på vej til at abdicere.
Men Dronningen har i stedet kastet sig ud i noget, der ifølge kongehuseksperter ligner et ’ensomt’, men ’selvvalgt arbejdsraseri’, der altså - som konsekvens - skubber kronprins Frederik, der om godt et år fylder 50 år, ud på sidelinjen.
Alene i januar måned i år lagde dronning Margrethe 17 officielle arbejdsdage ind i kalenderen, og i årets første tre måneder har hun haft 30 officielle arbejdsdage med audienser, nytårskure og statsbesøg fra Island og Belgien, åbning af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, indvielser og andre arrangementer.
»Dronningen har den seneste tid insisteret på at gøre det hele selv. Hun forsøger givetvis at komme snakken om abdicering i forkøbet, og hun virker meget forhippet på at holde befolkningens skadesløs for prins Henriks neddroslen. Det her er jo næsten overopfyldelse af hendes pligter,« siger kongehusekspert Sebastian Olsen-Jørgensen, lektor i historie ved Københavns Universitet.
Aktivitetsniveau
Ser man på de to nordiske tronarvinger Frederik og Haakan aktivitetsniveau er der forskel. I årets første tre måneder lagde kronprins Haakon således hele 39 arbejdsdage med audienser, statsråd og andre officielle pligter ind i kalenderen, mens kronprins Frederik havde 21 arbejdsdage. I samme periode sidste år var tallene henholdsvis 37 og 18 arbejdsdage.
Kronprins Frederik med kongehusekspert Lars Hovbakkes ord fanget i ’en venteposition’.
»Kronprins Frederik skal i langt højere grad end den norske kronprins Haakon selv udfylde sin rolle, og i nogles øjne kan han komme at fremstå som lidt overflødig, fordi han ikke varetager officielle opgaver som audienser eller statsråd.«
Sebastian Olden-Jørgensen hæfter sig ved, at det danske kronprinspar står klar, når tiden kommer.
»Men lige nu har dronningen valgt at klare pligterne alene frem for at hente støtte hos kronprins Frederik. Det skyldes simpelthen, at hun er så traditionsbunden, og så er hun jo en stærk kvinde.«
