Hvert år slutter med en tale fra Hendes Majestæt Dronningen direkte transmitteret fra Amalienborg.

Det er efterhånden en tradition, som hører med i de fleste danskeres nytårsaften, ligesom at der ved selve talerne også bliver holdt hånd i hanke med faste vaner.

Eksempelvis står der hvert år en buket blomster på bordet, og måske er der dem, der har opdaget en detalje ved blomsterne. De er nemlig ikke helt tilfældigt valgt.

Hvert år er blomsternes farve nemlig koordineret, så de passer til dronning Margrethes tøj.

For Dronningen er det dog en overraskelse, hvordan de ser ud. Hun ser dem nemlig først, når hun skal til at tale. Det oplyser man på Kongehusets hjemmeside.

Udover den faste buket blomster, er der også nogle andre gengangere på Dronningens bord. Hvert år står et par tupilakker, og på kongehusets hjemmeside oplyser man også' den særlige historie bag dem.

'På Dronningens skrivebord i modtagelsesværelset på Amalienborg står to tupilakker, som Dronningen har fået personligt ved forskellige lejligheder. Tupilak betyder 'forfaderens sjæl' og er en lille grønlandsk figur, der udformes i materialer som træ, knogler, tænder og gevirtakker fra rensdyr,' lyder forklaringen.

Det er dog også en fast del af nytårstalen, at der sendes en hilsen til hele Rigsfællesskabet.

Derimod er der en anden vending, som folk altid forbinder med den kongelige nytårstale, som faktisk aldrig er blevet brugt.

Det er nemlig en skrøne, at dronning Margrethe sender en hilsen til søens folk. Den hilsen er aldrig blevet givet.

'Gud bevare Danmark.' er til gengæld blevet brugt i lang tid. Også af Dronningens forgængere.

'Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: 'Gud bevare Danmark', der senere blev genoptaget af Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronningens nytårstaler,' lyder det på kongehusets hjemmeside, hvor det uddybes:

'Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.'