Den fik ikke for lidt, da Meghan Markle blev gift med sin første mand Trevor Engelson tilbage i 2011. Humøret blev hjulpet godt på vej af, at der til festen var cannabis til fri afbenyttelse.

Og nu afslører en række lækkede mails, at hertuginden af Sussex personligt var med til at købe og pakke varerne.

En af de mange mails viser blandt andet, hvordan en ven til Meghan Markle skriver og anbefaler en specifik slags cannabis til festen. Meghan Markle svarer angiveligt med ordene:

’Det er allerede bestilt. Også bitte små poser med pot, der siger shh’, viser en mail, som The Sun er i besiddelse af.

Brylluppet blev afholdt på et fint strandresort på Jamaica. Når gæsterne ankom, fik de tildelt en lille plasticpose med mellem tre og fem færdigrullede joints, fortæller gæster til The Sun.

I de mails, The Sun er i besiddelse af, fremgår det, at Meghan Markle både var med til at pakke poserne og rulle de op mod 200 joints, som skulle være med til at spæde festen op.

Og det gjorde hun på et tidspunkt, hvor det faktisk var ulovligt at ryge eller distribuere cannabis på Jamaica.

Det er ikke første gang, historien om Meghan Markles bryllupsfest med masser af fjolletobak dukker op.

Gæster til Meghan Markles bryllup i 2011 fik udleveret en pose cannabis.
Gæster til Meghan Markles bryllup i 2011 fik udleveret en pose cannabis. Foto: ROBERT GALBRAITH
Vis mere

For godt en måned siden fortalte Meghan Markles far om det bemærkelsesværdige stunt i et interview med Daily Mail.

Her beskrev han, hvordan gæsterne fik udleveret en lille pose med cannabis ved ankomsten til brylluppet.

»Det er ulovligt, men det er det ikke vildt bemærkelsesværdigt i Jamaica. Det er nærmest en del af normen dernede. Jeg ryger ikke cannabis, og det tror jeg heller ikke, Meghan gør,« sagde Thomas Markle og fortsatte:

»Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde med min (pose, red.). Jeg tror, jeg gav den væk.«

En anonym kilde, som deltog i brylluppet, fortæller til The Sun, at gæsterne generelt tog godt imod initiativet, og at der ikke var nogen, der opponerede imod, at der var cannabis til fri afbenyttelse.

Meghan Markle røg dog ikke rigtigt, fortæller kilden, der beskriver hertuginden som en, der ikke lignede en rutineret cannabis-ryger. I stedet var hertuginden angiveligt mere til rosé-vin og drinks.

Meghan Markle udførte angiveligt mest af alt cannabis-stuntet, fordi det var en sjov gimmick, nu hvor brylluppet blev afholdt på Jamaica.

Det var hovedsageligt Meghan Markles daværende ægtemand og hans venner, der tog for sig af retterne.

Både Meghan Markle og prins Harry har tilsyneladende erfaring med at ryge cannabis.
Både Meghan Markle og prins Harry har tilsyneladende erfaring med at ryge cannabis. Foto: Damir Sagolj
Vis mere

I The Suns gennemgang af de lækkede mails og via interview med gæster, der deltog i festen, tegner sig et billede af en storstilet fest med masser af rusmidler og dans.

Der blev drukket solide mængder sprut hele weekenden – især Pina Colada’er og Long Island Iced Tea var populære, fortæller kilder.

Og så blev der ellers pulset løs på de mange cannabis-joints.

Meghan Markles erfaring med cannabis vil næppe være specielt chokerende for hendes nye ægtemand, prins Harry.

Da han var 16 blev han kortvarigt sendt på afvænning af sin far, prins Charles, fordi den unge Harry måtte erkende, at han drak lidt for meget alkohol og godt kunne lide at ryge cannabis.