Jacob Engel-Schmidt er torsdag mødt op til genåbningen af Hofteatret ved Christiansborg Slot.

Så der er flere grunde til at trække på smilebåndet som kulturminister – ikke mindst på grund af det sjældne selskab af både dronning Margrethe og dronning Mary.

»Det er en helt særlig ære, så jeg har gjort mit bedste for at forberede mig på aftenen,« lyder det med et smil fra Jacob Engel-Schmidt til B.T. ved ankomsten.

Kulturministeren fik da også inde i det genåbnede Hofteatret plads ved siden af dronning Margrethe og dronning Mary på første paket.

I anledningen af genåbningen tog de to dronninger nemlig ikke plads i kongelogen, men fik stillet stole an til – sammen med kulturministeren ikke mindst – at sidde helt forrest.

Du kan se interviewet med den spændte kulturminister herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Jacob Engel-Schmidt har da også været på besøg i Hofteatret mange gange før, men efter fem års restaurering er det royale teater nu klar til at blive genåbnet torsdag.

»Det bliver en stor fornøjelse at komme og opleve det igen,« fortæller kulturministeren.

»Jeg er stolt af at være med til at bringe det sidste stykke af vejen,« tilføjer han med henvisning til, at han ikke selv var minister, da den mangeårige restaurering blev planlagt.

Men det var altså en endnu sjældnere ære at skulle overvære en forestilling med både dronning Margrethe og dronning Mary ved sin side.

Jacob Engel-Schmidt havde fornem plads på forreste række ved siden af både dronning Margrethe og dronning Mary, da de alle deltog i genåbningen af Hofteatret ved Christiansborg Slot torsdag aften.
Jacob Engel-Schmidt havde fornem plads på forreste række ved siden af både dronning Margrethe og dronning Mary, da de alle deltog i genåbningen af Hofteatret ved Christiansborg Slot torsdag aften. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er nemlig en sjældenhed at se begge de to dronninger på officiel opgave sammen. 

Men ifølge B.T.s underholdningsredaktør er der flere grunde til, hvorfor vi i disse dage ser den opsigtsvækkende konstellation oftere. Læs mere om det HER.