'Så gik endnu en sommer.'

Sådan indleder kronprinsfamilien et opslag på Instagram, hvor de sender en sensommerhilsen ud til befolkningen.

'Vi har alle seks nydt den rundt omkring i Danmark, og her på årets sidste sommerdag sender vi en sen sommerhilsen,' lyder det fra Danmarks kommende konge og dronning, der har akkompagneret teksten med en række hyggelige sommerbilleder, der er taget ved kancellihuset på Fredensborg Slot.

Et af billederne viser Kronprinsen og Kronprinsessen i en kærlig omfavnelse, mens de andre billeder viser familien samlet samt billeder af børnene – prins Christian, prinsesse Isabella samt prins Vincent og prinsesse Josephine.

Den søde hilsen kommer efter en sommer, hvor kronprinsparret – ligesom en stor del af danskerne – i stor stil har ferieret herhjemme.

En del af sommeren har familien blandt andet tilbragt på Gråsten Slot i Sønderjylland, hvor de blandt andet nød lidt ridning at dømme ud fra billederne.

Herfra sendte de også en sommerhilsen til danskerne tilbage i juli:

'Med ønsket om en fortsat god sommer - helst med lidt mere solskin', lød det fra familien på Kongehusets Instagram-profil dengang.

Så afslappet kan man se ud, når man som familie nyder sommerferien.
Så afslappet kan man se ud, når man som familie nyder sommerferien. Foto: Kongehuset/ Franne Voigt
Vis mere

Desuden har familien – ifølge Her & Nu – også tilbragt noget af sommeren i Skagen, som de altid plejer.

Efter den veloverståede sommerferie kaldte hverdagen igen for kronprinsfamilien. I midten af august begyndte parrets børn i skole igen, og kronprinsparret trak på ny i arbejdstøjet.

Onsdag 19. august besøgte kronprinsesse Mary Kattegatcentret i Grenå, hvor hun som præsident for Verdensnaturfonden var med til at udsætte sømrokker.

Her satte Kronprinsessen også ord på, hvordan familien har været påvirket af situation omkring prins Joachim, der i juli blev ramt af en blodprop i hjernen:

Kærligheden mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ser ud at være intakt, hvis man dømmer ud fra det nyeste billede, som Kongehuset har delt.
Kærligheden mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ser ud at være intakt, hvis man dømmer ud fra det nyeste billede, som Kongehuset har delt.
Vis mere

»Naturligvis har vi været i løbende kontakt med dem. Min mand, som I alle kender, har været nede og besøge sin bror, og han kom hjem meget glad og lettet. Det var den bror, som har det godt, og som han kender. Og han var lige så snakkesalig, som han altid har været,« fortalte Kronprinsessen.

Fredag 21. august var det så Kronprinsens tur til at skulle på en officiel opgave, da han skulle indvie Asnæsværket i Kalundborg.

Her fortalte Kronprinsen, at nyheden om hans brors blodprop havde rystet familien:

»Jeg hørte det, da han var igennem operationen. Og det lød fornuftigt. Men det er klart, at alle var rystede omkring ham,« sagde Kronprinsen til Se og Hør.

Der er ingen tvivl om, at de to prinser, prins Christian og prins Vincent, er glade for hinanden.
Der er ingen tvivl om, at de to prinser, prins Christian og prins Vincent, er glade for hinanden. Foto: Franne Voigt
Vis mere

Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella ser ud til at hygget sig sammen denne sommer.
Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella ser ud til at hygget sig sammen denne sommer. Foto: Franne Voigt
Vis mere

En sommerglad kronprinsfamilie på et af de kongelige slotte.
En sommerglad kronprinsfamilie på et af de kongelige slotte. Foto: Kongehuset/ Franne Voigt
Vis mere