En ny fond stiftet af kronprinsesse Mary vil hjælpe børn, voksne og familier, der føler sig socialt isoleret eller ekskluderet.

Med oprettelsen af Mary Fonden ønsker kronprinsesse Mary at fremme tolerance over for forskellighed og hjælpe mennesker, der er socialt isolerede.

Tirsdag holdt hun stiftende møde med medstiftere og driftspartner, og i den forbindelse præsenterede hun tankerne og organisationen bag fonden.

- Mary Fonden bliver et spændende arbejde ud over mit virke som kronprinsesse, og gennem fonden kan jeg samle de tråde, jeg i forvejen har i mit sociale engagement. Jeg føler meget stærkt for, at alle har ret til at høre til og vide, at der er nogle, som forstår og bekymrer sig om dem. Det er grundlaget for Mary Fonden, siger kronprinsesse Mary i en pressemeddelelse.

Otte danske fonde og virksomheder har som medstiftere bidraget med fondskapital.

/ritzau/

Andre læser også