Det vakte stor opsigt, og der blev uddelt meget ros, da kronprinsesse Mary i slutningen af august holdt en tale ved Copenhagen Pride.
Hun er dog ikke den eneste kongelige, der har kastet sig over LBGTQI-menneskers rettigheder. Den svenske kronprinsesse Victoria har netop vundet en overraskende pris for en lignende tale.
'Avisen QX' læsere har netop kåret kronprinsessen som en af vinderne ved årets Homo-galla, blandt andet grundet den tale, som kronprinsessen holdt ved sidste års indvielse af Stockholm Pride,' skriver det svenske kongehus på Facebook.
I talen, der blev holdt i begyndelsen af august, sagde kronprinsesse Victoria blandt andet:
»I mange lande er ægteskaber af samme køn ikke tilladt. Unge mennesker tvinges til at gemme og fornægte deres kærlighed, deres identitet. LBGTQI-personer forfølges, chikaneres og tilmed fængsles. For mig er det helt utænkeligt.«
At kongehusene på den måde er begyndt at interessere sig for identitetspolitik, er noget nyt, fortæller kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen:
»Det viser jo, at de nordiske prinsesser åbenbart lægger sig i kølvandet af hinanden og helt bevidst og eksplicit bejler til den moderne identitetspolitik i den der form,« siger han og tilføjer, at det dog også er interessant, at der er andre former for identitetspolitik, som de kongelige – indtil videre – går pænt uden om. For eksempel hvad angår feminisme og religiøs eller racemæssig identitetspolitik.
»Både Mary og Victoria gør jo meget ud af det her. Det går langt ud over almindelig høflighed. Der sender de simpelthen det samme signal. Desuden viser det, at Mary ikke går enegang – hun er jo en del af en trend,« siger Sebastian Olden-Jørgensen og tilføjer, at det også viser en udvikling i kongehusene.
»De kongelige har altid set det som deres opgave at være det samlende midtpunkt, og det har inkluderet en vis afstand i hvert fald til politik og partipolitiske markeringer, men også til den slags identitetspolitik. Men afstanden til identitetspolitik er blevet droppet på det her felt, fordi de åbenbart skønner, at det her er en vindersag,«, siger han.
Og det er historiker Michael Bregnsbo fra Syddansk Universitet enig i. Han mener, at det ville have været meget svært for kongehusene, hvis de ikke støttede op om LGBTQI-personers rettigheder:
»Hvis kongehuset nægtede at anerkende det, så ville man sige, at det havde mistet forbindelsen med samfundet og folket,« siger han og tilføjer, at det betyder meget, når kongehusene på denne måde går ud og anerkender LGBTQI-personer.
»At kongehuset anerkender dem, er et tegn på, at de nu er blevet ligestillede og integrerede i det øvrige samfund. Det viser, at det er samfundet, der har rykket sig, og kongehuset følger med.«
Men er der en grænse for, hvad man kan forestille sig, at kongehuset vil anerkende?
»Kongehuset bygger jo på en opfattelse af, at det er en familie, der regerer landet, og at tronen går i arv. Så det er svært at forestille sig, at børn af papirløse ægteskaber eller et donorbarn for eksempel vil blive anerkendt som arvinger til tronen. Men det kan være, at man i fremtiden vil se helt anderledes på den sag,« siger han.
