Skandalerne fortsætter med at vælte frem fra den norske kronprinsesse Mette-Marits ældste søn.

Senest blev det bekræftet, at Marius Borg-Høibys kriminelle venner havde stjålet kostbart sølvtøj under en fest på det kongelige slot - men det tager hans royale mor tilsyneladende ikke så tungt.

For mandag dukkede kronprinsesse Mette-Marit op hos Rådet for Psykisk Helse, hvor hun er protektor.

Og her blev kronprinsessen af det norske medie Dagbladet spurgt, hvordan hun har det for tiden.

»Vældig fint. Tak fordi, du spørger,« lød svaret fra kronprinsesse Mette-Marit.

Hun var mandag til orientering hos Rådet for Psykisk Helse i forbindelse med verdensdagen for mentalt helbred.

Men heller ikke her blev der altså ikke snakket om hendes skandaleramte søn, som hun tidligere har afvist at tale om af »hensyn til alle involverede«.

Selv har Marius Borg Høiby undskyldt sig med, at han lider af netop psykiske problemer og stofmisbrug.

Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit. Hun fik sønnen inden ægteskabet med kronprins Haakon, hvorfor Marius Borg Høiby ikke er aktivt medlem af det norske kongehus.
Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit. Hun fik sønnen inden ægteskabet med kronprins Haakon, hvorfor Marius Borg Høiby ikke er aktivt medlem af det norske kongehus. Foto: Lise Aserud/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var den offentlige forklaring, han gav, efter han første gang blev anholdt af politiet for at have begået vold mod en ekskæreste og hærværk mod hendes lejlighed tilbage i starten af august.

Siden er politiets sigtelser blevet udvidet flere gange, herunder med anklager fra yderligere to ekskærester, ligesom Marius Borg Høiby er blevet anholdt flere gange undervejs.

Marius Borg Høiby står nu sigtet for flere tilfælde af vold, kropskrænkelse, mishandling i nære relationer, hærværk, dødstrusler og brud på polititilhold.

Gennem sin advokat har Marius Borg Høiby afvist at kommentere yderligere, før han officielt har afgivet sin forklaring til politiet.

Kan du ikke få nok af de kongelige? Så lyt til B.T.s ugentlige podcast 'Kongehuset bag kulissen' - find det der, hvor du hører podcasts, eller hør seneste afsnit om den græske kongefamilie herunder.