Den norske kronprinsesse Mette-Marit dukkede i denne uge op til et offentligt arrangement – for første gang 57 dage.
Men det kunne hun kun gøre af én eneste årsag, vurderer en norsk pr-ekspert.
»Hun kunne aldrig have gjort det, hun gjorde tirsdag, hvis ikke hun havde snakket med NRK i sidste uge,« siger Trond Albert Skjelbred til Dagbladet:
»Det kunne hun ikke have gjort. Det ville have være meget, meget provokerende.«
Her hentyder han selvfølgelig til, at forudsætningen for igen at kunne dukke op i offentligheden var, at kronprinsessen i sidste uge – endelig – stillede op til et interview for at forklare om sin relation til den dømte og afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.
Uden at have gennemført det, kunne hun altså ikke have tilladt sig at være en del af tirsdagens arrangement, hvor den belgiske kongefamilie kom på besøg.

Kronprinsesse Mette-Marit havde før det ikke vist sig offentligt siden 28. januar, hvor både Epstein-sagen, hendes helbred og retssagen mod sønnen Marius Høiby har givet udfordringer.
Trond Albert Skjelbred konkluderer, at tirsdagens genkomst i det offentlige rum kun kan betyde, at hun igen ønsker at vende tilbage til et normalt liv så hurtigt som muligt.
Af den grund har han et godt råd:
»Det kan hun gøre ved at være ærlig, svare på spørgsmål og gøre sit arbejde, som hun gjorde tirsdag,« siger han.

