Mens farmand Frederik var på arbejde i Australien, var kronprinsesse Mary alenemor og nød efterårsferien i Tivoli med prins Christian og prinsesse Isabella.

Den lille familie var i forlystelseshaven et par timer, hvor de bl.a. prøvede den lille ballongynge, veteranbilerne og karrusellen Nautilus.

Og mor havde ingen fine fornemmelser. Kronprinsessen skrævede villigt ind i forlystelserne til stor glæde for sine børn.

SE BT TV: MARY SPRANG KØEN OVER

Undervejs blev der også tid til en lille pause på Mamma Mokka, hvor det formentlig var tiltrængt at varme de små royale hænder med en kop varm kakao i det iskolde efterårsvejr.

Sprang køen over

Mary puttede sig med sine børn og holdt dem hele tiden kærligt i hånden. Og Christian, der fylder fire i morgen, og to-årige Isabella nød tydeligvis Tivoli-turen som alle andre helt almindelige børn.

Men helt almindeligt var det nu alligevel ikke. For selvom der var pakket med mennesker i Tivoli, der altid er velbesøgt i efterårsferien, og der var kæmpe køer ved alle forlystelserne, så gjaldt det ikke den kongelige familie, der fik lov til at springe køen over.

SE BT TV: MARY SPRANG KØEN OVER