Kronprinsesse ændrer udseende – og overrasker kongehuseksperter: ‘Jeg støtter legesygen’
Selvom kronprinsesse Ingrid Alexandras nye look får store roser, så er det »noget helt andet«, lyder det nu fra flere eksperter.

Selvom kronprinsesse Ingrid Alexandras nye look får store roser, så er det »noget helt andet«, lyder det nu fra flere eksperter.

Den kommende dronning af Norge har netop afholdt sin første audiens.
Men det er ikke den norske kronprinsesse Ingrid Alexandras debut eller hendes nye kontor, der løber med overskrifterne – det er derimod hendes nye udseende.

For flere kongehuseksperter studser altså over, at kronprinsesse Ingrid Alexandra pludselig havde fået lysere hår, da hun onsdag tog imod repræsentanter fra Operasjon Dagsverk i sin første audiens som kronprinsesse på sit nye kontor i Arkadeværelset på Det Kongelige Slot.
»Med en ny rolle kommer tilsyneladende også en ny hårfarve,« bemærker Dagbladets kommentator Sigrid Hvidsten, der kalder det for »noget helt andet«.
»Der er jo en del rammer, man er nødt til at forholde sig til som medlem af kongehuset, det kan sikkert opleves lidt rigidt, så jeg støtter virkelig legesygen,« lyder det fra kongehuseksperten.
Blandt andet også norsk Se & Hørs kongehusekspert Caroline Vagle kalder kronprinsesse Ingrid Alexandras nye lokker for »klædelige«, mens Nettavisens kongehusekspert Tove Taalesen kalder forandringerne for et »stærkt symbol« på, at den kommende dronning er ved at finde sine egne ben som fremtidig regent.

Samtidig bemærkes det eksempelvis i tyske Bunte, at de »overraskende« nye lokker også er blevet »klippet kortere«, ligesom franske Point de Vue kalder kronprinsessens nye frisure for »en detalje, der ikke undslipper det årvågne øje«.
Det er ikke længe siden, det blev meldt ud, at kronprinsesse Ingrid Alexandra snart stopper med at repræsentere kongehuset igen og rejser tilbage til Australien. Læs mere om det HER.