Kronprins Frederik kæmpede sig søndag igennem 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer på cykel og et maraton på 42,195 kilometer.

Med en tid på 10:45:32 kan han derfor som den første kongelige i verden kalde sig Ironman, og både belgiske, svenske, hollandske, norske og sågar australske medier har noteret sig Kronprinsens flotte præstation.

Flere medier skriver om, hvor flot Kronprinsen klarede sig igennem de hårde discipliner, og fremhæver også, at han er den første royale person, der gennemfører en Ironman.

Kronprins Frederik Ironman - forside

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel hylder Kronprinsen under overskriften "Kronprins Frederik af triatlon: Den sportslige arving til verden"

I et australsk nyhedsmedie går Kronprinsen under navnet "The Action Prince." Her bliver Kronprins Frederik sammenlignet med en af deres egne landsmænd, som ved et andet løb fik en bedre tid.

- Kronprins Frederik afsluttede sin første ironman triatlon nogensinde, men er blevet overskygget af en 'Aussie', som trodsede kramper og fik sin syvende  sejr i et af ​​verdens hårdeste løb i Canana, skriver news.com.au.

Det australske nyhedsmedie mener dog, at Kronprinsens tid lå i gode ende.

- Kronprinsen, der mødte sin australske kone, Mary, under OL i Sydney i 2000, sluttede sit løb i den godkendte tid 10.45.32, skriver news.com.au.

Tidligere har Prins Albert af Monaco gennemført flere triatlons, men der har distancerne altid været kortere, skriver tv2 nyhederne.

Kronprins Frederik kom ind som nummer 650 ud af de 2600 deltagere.

Vinderen blev Jens Petersen-Bach fra Odense Triathlon Klub i tiden otte timer, 12 minutter og 41 sekunder.

Ironman Copenhagen