Den 45-årige kronprins Haakon af Norge skal snart tilbage på operationsbordet på Rigshospitalet i Norge.

»Jeg skal opereres nok en gang,« siger kronprinsen.

Han blev 4. marts opereret for eksostose i øregangen på det ene øre - nu skal det andet også under kniven, skriver det norske Se og Hør.

En eksostose er frembuling af knoglevæv i den inderste del af øregangen. Det betyder, at øregangen bliver for snæver.

Det er endnu ikke kendt, hvornår kronprins Haakon skal opereres, men det haster ikke, ifølge kronprinsen.

Første operation forløb uden komplikationer, så han forventer, at den anden vil forløbe på samme vis.

Og han er ikke den eneste i den norske kongefamilie, der har helbredsproblemer.

Kronprinsens hustru, 45-årige kronprinsesse Mette-Marit, var sidste år sygemeldt.

Kronprins Haakon og prinsesse Mette-Marit med deres to børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus. 
Kronprins Haakon og prinsesse Mette-Marit med deres to børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.  Foto: LISE AASERUD
Vis mere

Hun led af noget, der hedder krystalsyge - også en sygdom i øret, skriver Se og Hør.

En sygdom, hvor små øresten, der hjælper med at holde balancen, river sig fri.

Når det sker, vil man opleve svimmel- og træthed. Den rammer ofte kvinder i 40-års alderen.

Sammen har de børnene Ingrid Alexandra og Sverre Magnus.