Tirsdag stod det klart, at prinsesse Märtha Louise ikke længere skal repræsentere det norske kongehus.

Den kontroversielle prinsesse beholder dog sin prinsessetitel, men hun har givet afkald på sine protektioner og endnu en gang fået understreget, at hun ikke må bruge sin royale titel i kommerciel regi.

Nu udtaler hendes lillebror, kronprins Haakon sig for første gang om beslutningen om at fratage prinsesse Märtha Louise sine royale forpligtelser.

»Det er en løsning, vi er kommet frem til, at min søster ikke længere skal repræsentere kongehuset officielt. Det synes vi er en god løsning, for der er flere interessenter her,« lyder det fra den norske kronprins ifølge flere norske medier.

Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner.
Prinsesse Märtha Louise har afgivet sine royale protektioner og har ikke megen opbakning til sin titel på grund af sin forlovelse med Durek Verrett. Ikke mindst har den norske kronprins Haakon vedkendt sig, at selvom han godt kan lide sin søster, prinsesse Märtha Louises, forlovede, så har den selvproklamerede shaman Durek Verrett skabt problemer for kongefamilien – ikke mindst ved at påstå, at han blev helbredt for corona af den type spirituelle medaljoner, han selv sælger for 1.600 kroner. Foto: LISE ASERUD
Vis mere

Onsdag eftermiddag var kronprins Haakon nemlig til stede på Skiforeningens Frivillighedssamling i Holmenkollen, hvor han svarede på spørgsmål fra pressen.

Igennem den seneste tid har der nemlig været overvejende stemning i den norske befolkning for, at prinsesse Märtha Louise skulle fyres fra kongehuset og have frataget sin prinsessetitel, særligt grundet hendes forlovelse med den amerikanske shaman Durekk Verett.

 

»Vi må tage hensyn til folket i Norge. Og det er enkeltmennesker, vi må tage hensyn til,« forklarer kronprins Haakon nu.

Han understreger dog, at det er »synd« at hans søster ikke længere skal repræsentere det norske kongehus, for han »ved, at der er mange, som har sat pris på det.«

Den norske kronprins Haakon.
Den norske kronprins Haakon. Foto: Lise Åserud
Vis mere

Hvorfor skulle prinsesse Märtha Louise fyres som kongelig?

Grunden til, at mere end halvdelen af den norske befolkning ifølge en undersøgelse mente, prinsesse Märtha Louise ikke burde repræsentere det norske kongehus som prinsesse, skyldes i høj grad hendes forlovelse med den kontroversielle amerikanske shaman Durek Verrett.

For Durek Verrett har den seneste tid skabt yderligere dårlig omtale omkring sin person.

Særligt har han fortalt, hvordan han modsagde sig indlæggelse med alvorlig corona ved hjælp fra ånderne – og en spirituel medaljon, han selv sælger for 1.600 kroner.

Men Durek Verrett har også tidligere vakt opsigt og modtaget kritik for at hævde, at han kan kurere leukæmi ved at rette op på den dårlige balance i blodet og ændre en persons alder ved at rotere kroppens atomer.

Derudover har Durek Verrett søgt den amerikanske patentstyrelse om eneret til brugen af varemærket 'Prinsessen og shamanen'.

Kongehuset har mistet noget opbakning i befolkningen.
Kongehuset har mistet noget opbakning i befolkningen. Foto: Lise Åserud
Vis mere

Den ansøgning har prinsesse Märtha Louise dog meldt ud skulle trækkes tilbage – men det er den en måned senere stadig ikke blevet ifølge TV 2 Nyheter, der dog skriver, at parret heller ikke har underskrevet patenttilbagemeldingen.

Titlen 'Prinsessen og shamanen' blev første gang brugt til en fælles foredragsturné, som prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett tog ud på i 2019 – og som Märtha Louise efterfølgende har undskyldt for.

I samme ombæring blev det vedtaget, at prinsesse Märtha Louise ikke måtte bruge sin prinsessetitel i kommercielle sammenhænge.

Det blev ligeledes understreges, da hun fik fjernet sine royale forpligtelser tirsdag. I privat sammenhæng må hun dog stadig bruge sin royale titel.

Prinsesse Märtha Louise har ligesom sin forlovede også selv vakt opsigt og fået kritik for at gå ad den kommercielle, spirituelle vej.

Hun har blandt andet udgivet bøger, hvor hun fortæller, at hun kan kommunikere med engle og dyr, ligesom hun har haft den såkaldte Engleskole, hvor hun delte ud af sine evner til betalende kursister.

Prinsesse Märtha Louise har ikke modtaget apanage siden 2001, hvor hun blev selvstændig. Året efter frasagde hun sig titlen 'Hendes Kongelige Højhed'.

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett offentliggjorde deres forhold i maj 2019 i et opslag på Instagram.

Parret blev forlovet i juni i år, men har endnu ikke offentliggjort en bryllupsdato.