Kronprins Haakon ankommet ved storbrand: 'Kigger ud over en krigszone'
Den norske kronprins Haakon er ankommet til ulykkesstedet i Drammen.

Den norske kronprins Haakon er ankommet til ulykkesstedet i Drammen.

Fredag brød en massiv brand ud i den norske by Krokstadelva i Drammen.
Og nu er den norske kronprins Haakon ankommet til ulykkesstedet for at udvise sin støtte.
Det skriver Dagbladet.
»Det er en alvorligt belastet kronprins Haakon, der kigger ud over en brandscene, der visuelt er blevet sammenlignet med en krigszone,« skriver mediet.
Statsforvalter Jan Tore Sanner, borgmester Kjell Arne Hermansen og politimester Kathrine Stein deltager også i besøget.
Allerede i går annoncerede kronprinsen, at han søndag ville besøge ulykkesstedet og tale med redningstjenester og den lokale indsatsledelse.

Derudover mødes Haakon også med repræsentanter fra kommunens krisestyring, frivillige organisationer, der har hjulpet med evakueringsarbejdet, og personer berørt af branden.
Søndag har han ligeledes fået selskab af mange lokale borgere, der også er troppet op ved ulykkesstedet.
Kronprins Haakon er ikke alene om at udvise støtte til borgmesteren, for lørdag sendte kong Harald et personligt brev til Kjell Arne Hermansen.
På et pressemøde lørdag aften blev brevet læst op, hvor kongen blandt andet udtrykte sin medfølelse med alle, der har mistet deres hjem.
I forbindelse med branden, der opstod i skoven omkring byen, er mere end hundrede huse brændt til grunden, mens mere end 400 personer er evakueret. Efterfølgende har flere norske medier kalder branden den største i landet i mere end 100 år i fredstid.