Kronprins Haakon afslører nyt om Mette-Marit: 'Går heldigvis bedre'
Nu forholder kronprins Haakon sig til ægtefællens store lungeoperation.

Nu forholder kronprins Haakon sig til ægtefællens store lungeoperation.

Norske kronpris Haakon kommer nu med en status på, hvordan det går med kronprinsesse Mette-Marit, der har været gennem en stor lungeoperation.
Det skriver det norske medie Nettavisen, der talte med kronprinsen inden VM-kvartfinalen mellem Norge og England sent lørdag dansk tid i Miami i USA.

»Heldigvis går det bedre og bedre nu. Hun har modtaget fremragende opfølgende behandling fra et yderst kompetent team, og hun ser frem til at se kampen sammen med børnene,« sagde kronprinsen til mediet.
Det var 17. juni, at kronprinsesse Mette-Marit gennemgik lungetransplantationen på Rikshospitalet i Oslo.
Operationen var en nødvendig som følge af hendes fremskredne lungefibrose, som hun blev diagnosticeret med i 2018.
6. juli så folk de første glimt af Mette-Marit efter operationen.

På Instagram kunne man nemlig se et billede af hende og kronprins Haakon sidde i en sofa med norske halstørklæder på og en masse flag i vindueskammen, mens de så de norske VM-helte slå Brasilien 2-1 i ottendedelsfinalen.
Efterfølgende tog kronprins Haakon alene over Atlanterhavet for at se VM-kvartfinalen, der blev Norges endestation. Læs mere HER.