Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kronprins Frederik gæster endnu engang et populært dansk tv-program.

Sammen med cykelkommentatorerne Rolf Sørensen og Dennis Ritter prøvekører kronprinsen nemlig den allerførste etape af Tour de France i en særudgave af TV 2-programmet 'Rolf & Ritter på Tour'.

Det fremgår af programlisten på TV 2s presseside.

Kronprins Frederik har da også i forvejen en fremtrædende rolle i det snartkommende historiske cykelløb, hvis tre første etaper skal skydes af i henholdsvis København, Roskilde og Vejle.

Kronprins Frederik afprøver den første etape i årets Tour de France sammen med cykeleksperterne Rolf Sørensen og Dennis Ritter i en særudgave af de tidligere cykelrytters program.
Kronprins Frederik afprøver den første etape i årets Tour de France sammen med cykeleksperterne Rolf Sørensen og Dennis Ritter i en særudgave af de tidligere cykelrytters program.
Vis mere

For det første har han været en del af lobbyarbejdet for at få Tour de France-starten til Danmark, og ikke mindst skal han overrække den gule førertrøje til vinderen af den 13 kilometer lange enkeltstart, han snart kan ses testkøre med de tidligere cykelryttere på TV 2.

I programbeskrivelsen fremgår det også, at kronprinsen tager Rolf Sørensen og Dennis Ritter med på en smuttur til Vor Frue Kirke, hvor han som bekendt blev gift med kronprinsesse Mary.

Derudover skal de tre cykelentusiaster også sludre med den Tour-aktuelle rytter Mads Pedersen.

Det er dog først tirsdag 28. juni, at 'Rolf & Ritter på Tour 2022' med kronprins Frederik kommer på skærmen.

Der bliver også tid til at hyggesludre i 'Rolf og Ritter på Tour 2022'.
Der bliver også tid til at hyggesludre i 'Rolf og Ritter på Tour 2022'. Foto: TV 2
Vis mere

Tour de France derimod starter først fredag 1. juli.

Sidste år kunne man også se kronprinsen som royal gæstestjerne i DR-programmet 'Nak og æd' og TV 2-føljetonen 'Kurs mod danske kyster'.

Andre læser også