Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Når Tour de France starter i Danmark bliver det med royal deltagelse.

Kronprins Frederik skal nemlig overrække vinderen af 1. etape den gule trøje.

Det skriver Tour de France i en pressemeddelelse.

Kronprinsen skal deltage i flere begivenheder under de tre etaper, der kører fra 1-3 juli.

Først optræder Kronprinsen i Tivoli, hvor han overværer en holdpræsentation 29. juni og dagen efter, er han med til en gallamiddag på Københavns Rådhus.

Ud over at overrække trøjen kommer han også til at sætte det folkelige cykelløb i gang.

Kronprinsen er også til stede ved målgang i Sønderborg.

»Kronprinsen har løbende været engageret i den danske Grand Départ. Således deltog han og afholdt tale ved offentliggørelsen af den danske tourstart i februar 2019 på Københavns Rådhus. Og i oktober 2021 deltog Kronprinsen ved rutepræsentationen af Tour de France 2022 i Paris, hvor han holdt tale om danskernes cykelglæde,« lyder det i meddelelsen.

B.T. har været i kontakt med Kongehuset, der oplyser, at man ikke har en kommentar vedrørende Kronprinsens deltagelse.