I et halvt års tid har Kancellihuset i Fredensborg dannet rammer om kronprinsfamiliens hverdag.

Men nu rykker kronprins Frederik og co. pløkkerne op og flytter tilbage til storbyen.

Det skriver Billedbladet, der har været i kontakt med kongehuset. Mediet kan således berette, at kronprinsparret og deres fire børn vender tilbage til København.

»Kronprinsparret flytter sammen med deres børn i denne uge tilbage til Amalienborg. Familien har siden den 24. april haft residens i Kancellihuset,« udtaler kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til Billedbladet.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik under Folketingets åbning på Christiansborg i oktober.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik under Folketingets åbning på Christiansborg i oktober. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Her skal de bo i Frederik VIII’s Palæ, som sammen med Kancellihuset udgør deres faste residenser.

Lørdag sætter kronprinsparret dog kursen mod Randers, hvor de skal være med til at afvikle 'Kronsprinsparrets Priser' på Værket.

Prisshowet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som hædrer ekstraordinære præstationer og personer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Stéphanie Surrugue og Kåre Quist er værter, når der i kronprinsparrets navne vil blive overrakt tre priser: kulturprisen, den sociale pris og en stjernedryspris.