Dronning Margrethe har engang sagt noget i retning af, at hun udmærket godt er klar over, at det danske pressekorps er en flok skoledrenge i forhold til de udenlandske journalister i England, USA og Australien.
Og Hendes Majestæt har så sandelig noget at have det i.
Forleden kunne australierne nemlig læse, at kronprins Frederik var forsvundet. I 48 timer. Et af landets største ugeblade, New Idea, kunne fortælle om den danske kronprins' påståede houdini-stunt.
Bladet har 589.000 læsere down under.
»Selvom Frederik udmærket er klar over, hvad der skal ske, når han overtager tronen fra sin mor, dronning Margrethe, så erfarer New Idea, hvad der sker bag lukkede døre på slottet: Nogle gange forsvinder han flere dage ad gangen. Kilder siger, at Frederik bruger tiden væk fra familien til at overveje monarkiets fremtid og sin rolle som regent. Der er voksende bekymring over, om hans tilgang skaber strid i ægteskabet,« skriver New Idea, der også fortæller, at kronprinsesse Mary frygter, at Kronprinsen falder tilbage i de gamle vaner med druk og fester til den lyse morgen.
Ugebladet har ikke gjort sig den ulejlighed rent faktisk at ringe til hoffet for at foreholde dem de meget private og ganske mystiske oplysninger. Jeg mindes også, at de engang skrev, at kronprinsesse Mary allerede var blevet kronet til dronning. Hvis det var sket, vil jeg gætte på, at vi nok havde opdaget det i Danmark.
I 2019 fandt de på, at Mary var gravid med sit femte barn. Det må være historiens længste graviditet. Vi venter i hvert fald stadig i spænding.
Sandheden er naturligvis, at det hele er pure opspind.
Ligesom mange af de andre historier, 'No Idea' skriver om det danske kongehus. Og jeg kan godt fristes til at stille spørgsmålet: Hvad i alverden er meningen med galskaben? Hvorfor vil journalister dog digte historier? Hvad er formålet med det?
Det helt absurde er jo, at der er masser af spændende, gode og sommetider kritiske historier at fortælle om det danske kongehus. Virkeligheden er faktisk mere spændende end fantasien. Men det kræver selvfølgelig, at man letter sig fra skrivebordspladsen og kommer ud i virkeligheden. Så kan man rent faktisk stille de kongelige spørgsmål og dermed komme tættere på sandheden. Det er muligt, at de ikke vil svare på alt – men man kan da i det mindste forsøge.
Vi kan også sagtens analysere og tolke. Hvad har det af betydning, når kronprins Frederik tager ned og besøger en syg prins Joachim i Frankrig? Hvorfor føler prins Joachim sig frustreret? Hvordan bliver det, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary overtager tronen? Mulighederne er uendelige.
Men stop dog med at digte!
Heldigvis for Kongehuset og danskerne spiller klaveret helt anderledes herhjemme. Her forsøger vi altid at tale med hovedpersonerne selv, og når vi får et tip om en historie, så undersøger vi faktisk, om det forholder sig sådan, som kilderne hævder. Det er ikke altid nemt, og ofte kan Kongehuset føles som en meget lukket størrelse. Men det må aldrig blive en undskyldning for bare at finde på historier. Det er så langt ude!
Dronning Margrethe har nok ret, når hun siger, at det danske pressekorps er en flok skoledrenge. Men det betyder ikke, at vi ikke kan være klassens frække drenge, der tør gå til stålet og stille alle de irriterende, kritiske spørgsmål.
Men vi må altså forholde os til virkeligheden.
