Kronprins Frederik er inde i en stime af gode taler.

Forleden holdt han tale til sin mor, dronning Margrethe, i anledningen af hendes 50-års jubilæum som regent, som han efterfølgende fik meget ros for. I talen sagde han direkte, at han er klar til at tage over som konge, når tiden kommer.

Og i nat indtog han så New York med en meget stærk klimatale. Klimaet er som bekendt blevet Kronprinsens helt store hjertebarn, og midt på Manhattan fortalte han indgående om sin mission for kloden.

»Det er det, vi er her for. Vi har viljen til at gå videre og til at gøre det så hurtigt som muligt,« indledte Kronprinsen sin tale til et arrangement i det danske generalkonsulat, som sætter fokus på grønne investeringer.

Sådan så det ud i forrige weekend, da Kronprinsen leverede en fantastisk tale til Dronningens regeringsjubilæum.
Sådan så det ud i forrige weekend, da Kronprinsen leverede en fantastisk tale til Dronningens regeringsjubilæum. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Arrangementet var lavet i samarbejde med State of Green og PensionDanmark. Kronprinsen er protektor for State of Green.

»Vi har oversvømmelser i Pakistan. Skovbrande i Europa og i USA. Vi har tørke i Afrika. Dette er bare nogle af de katastrofer, jeg vil nævne for at sætte det hele i perspektiv. Disse ødelæggende begivenheder truer vores eksistens i hele verden. Vi skal handle nu,« sagde kronprins Frederik.

Og så huskede han alle på, at det handler om vores børn.

»Vi vælger vores fremtid med de investeringer, vi laver de næste ti år. Hver enkelt dollar vi bruger til at få verden på rette spor, er bogstavelig talt en investering i vores fremtid. En investering i en bedre fremtid og en investering i vores børn,« sagde kronprins Frederik og tilføjede:

Kronprinsen holdt sin klimatale udenfor på det danske generalkonsulat på Third Avenue på Manhattan.
Kronprinsen holdt sin klimatale udenfor på det danske generalkonsulat på Third Avenue på Manhattan.
Vis mere

»Det er dyrere at lade være med at gøre noget.«

Kronprinsen slog også fast, at Danmark er en rigtig klimanation.

»I Danmark har vi store grønne ambitioner. Vi ved, at det er vigtigt at udveksle erfaringer med grøn teknologi. Vi har brug for kloge hoveder fra hele verden for at kunne bygge moderne energiinfrastruktur til at bekæmpe klimaforandringer,« sagde han.

Kronprinsen er i New York i de kommende dage i forbindelse med FNs generalforsamling, og onsdag får han selskab af kronprinsesse Mary.

Kronprins Frederik er formentlig kommet direkte fra London, hvor han deltog i dronning Elizabeths begravelse sammen med Dronningen.

B.T. følger hele kronprinsparret besøg i den amerikanske storby de kommende dage.