Kronprins Christian er efterhånden blevet fast vikar.

Mandag er den 19-årige tronfølger nu igen blevet sat til at styre landet i sin far kong Frederiks fravær.

Det fremgår efter en opdatering af den kongelige kalender.

Mandag skal kong Frederik og dronning Mary nemlig indlede den første af tredages statsbesøg i Frankrig med det franske præsidentpar.

Derfor er Kongeparrets ældste, værnepligtaftjenende søn blevet indsat som regent af landet fra mandag til onsdag.

Kronprins Christian startede som almindelig værnepligtig ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne i Slagelse, mandag den 3. februar 2025.
Kronprins Christian startede som almindelig værnepligtig ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne i Slagelse, mandag den 3. februar 2025. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian har dog et stykke ind til Amalienborg, såfremt der skulle blive brug for ham til at underskrive love og lignende i sin far Kongens fravær.

Han aftjener nemlig nu sin værnepligt i Gardehusarregimentet i Slagelse.

Undervejs i den halvanden måned, han nu har været i gang med den militære uddannelse, har han allerede to gange tidligere måtte træde til som rigsforstander.

Men selvom kronprins Christian nu igen skal passe både sin værnepligt og sine royale forpligtelser som regent, så modtager han hverken egen apanage eller løn som sine soldaterkammerater – det nægter han nemlig. Læs mere om det HER.