Statsministeriet har onsdag fremsat et lovforslag til Frederik den Tiendes civilliste.

Her står det klart, at man vil give den unge kronprins Christian syv millioner årligt, men altså ikke lige med det samme. 

I forslaget står der, at der skal være en bestemt betingelse opfyldt, før Kronprinsen får sin apanage. 

'Det forudsættes, at loven sættes i kraft, når kronprins Christian etablerer egen husholdning, hvorefter udbetalingen af årpenge til kronprins Christian vil begynde,' lyder det. 

Herefter skal der tages fire millioner kroner fra kong Frederiks apanage på 122.900.000 kroner og tilføjes tre, der skal udgøre Kronprinsens årpenge. 

Men hvad 'egen husholdning' dækker over, vides endnu ikke specifikt. 

Ifølge historiker og kongehusekspert Sebastian Olden Jørgensen, er det forholdsvis let at regne ud, hvad der menes med formuleringen.

»Hvis det betyder det, det plejer at betyde i 'kongehussprog', så betyder det, når han flytter i sin egen kongelige bolig og får personale. Så har han en hofmarskal og et par tjenere osv.,« forklarer Sebastian Olden Jørgensen til B.T. 

Indtil han har 'egen husholdning' har Kronprinsen ikke sin egen apanage.
Indtil han har 'egen husholdning' har Kronprinsen ikke sin egen apanage. Ritzau Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

Dermed kunne det ifølge eksperten godt lyde som om, at det er når kronprins Christian flytter i eget palæ, at der vil komme apanage med. 

Ifølge lovforslaget skal pengene bruges til netop udgifterne ved at holde hof. 

'Niveauet for årpenge er fastsat med henblik på at etablere en hofstat til kronprinsen, som skal understøtte kronprinsens varetagelse af officielle, herunder statsretlige, opgaver, blandt andet som regent i kongens fravær, og kronprinsens repræsentative funktioner. 

Hofstaten vil blive sammensat af personale til varetagelse af de nødvendige funktioner, herunder navnlig sekretærbistand, betjening, køkken og transport.' 

B.T. har været i kontakt med Kongehusets kommunikationsafdeling om det nye forslag, men de har ingen kommentarer til lovforslaget. 

I det nye lovforslag står Kongehuset til at få et lønløft på 17 millioner kroner om året.

Dronning Margrethe er dog gået ned i løn fra 91 millioner kroner årligt til 12 millioner kroner om året.

Det skyldes med al sandsynlighed, at hun nu får færre pligter, og at hun derfor kan klare sig med et mindre hof. 

Du kan læse alt om det nye lovforslag her. 

Kongehuset bag kulissen

Påskeferien blev næppe, hvad det danske kongehus havde håbet på. For i stedet for fred og ro, endte de med det modsatte.  Kongehuset meldte nemlig først ud, at hele familien var taget på påskeferie, men ved nærmere eftersyn viste det sig ikke at være helt sand.  Et  flag på kongeparrets bolig afslørede, at dronning Mary var blevet hjemme.  Men hvorfor melder man noget forkert ud? Og hvad betyder det for kongehuset troværdighed?  Kommunikationsekspert Anna Thygesen er ikke tvivl - hun kalder kommunikationen for helt 'gak gak'. Og bedre bliver det ikke, da B.T.s journalist Lykke Buhl fortæller, hvordan kongehuset har opfordret hende til at kigge på flagene på de kongelige paladser for at finde ud af, hvem der er rigsforstander eller regent.  Hør om den bizare flag-sag, kommunikations bommerten samt om en konge, der har måske har lidt for meget fokus på 'time outs'  i denne uges 'Kongehuset bag kulissen'.