Kronprins Christian skal ligesom sin far gøre tjeneste i Den Kongelige Livgarde som led i hans afslutning på løjtnantsuddannelsen i Forsvaret.
Ifølge Fie West, B.T.s underholdningsredaktør, bliver det nu interessant at se, hvad han vælger at gøre efter uddannelsen.

»Som Kronprins skal han også på universitetet på et tidspunkt, men i disse oprustningstider vil det også være et markant signal, hvis Kronprinsen fortsætter i forsvaret nu,« siger Fie West og tilføjer:
»Det bliver også meget spændende at se, om prinsesse Isabella også skal ind og være værnepligtig, når hun er blevet student til sommer.«
Det er også fra sommer, at den 20-årige tronfølger skal være delingsfører for et hold af værnepligtige ved Garderkasernen i Høvelte.
Noget andet der er interessant ved meldingen fra Kongehuset er, at man de seneste år i høj grad har brugt Kongehuset til »noget, der nærmest minder om en reklamsøjle for Forsvaret«.

Hun remser op:
Kronprinsen, der fløj F16, en professionel video fra hans Rex-tur og prins Joachim i en video fra Forsvaret. Og samtidig har Kongeparrets statsbesøg været meget forsvarsprægede, lyder det.
Så på den måde kunne det sagtens være sandsynligt, at man fortsætter et stort fokus på forsvar – også gennem det, vi ser, Kongehusets unge medlemmer gøre, vurderer Fie West.

