Prinsesse Isabellas gudmor, Belgiens dronning Mathilde, har fået corona.

Selvom corona ikke længere fylder så meget herhjemme, bliver folk stadig smittet rundtomkring i verden, og nu er dronning Mathilde af Belgien ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga blevet ramt.

Belga skriver, at den 49-årige dronning heldigvis har det godt, men følger sin læges anbefalinger og har derfor i denne uge måttet udsætte alle sine offentlige aktiviteter på grund af sin aktuelle isolation.

En talsperson fra det belgiske kongehus oplyser til Belga, at de ikke ved, hvordan dronningen er blevet smittet, men at hun blev testet positiv i sidste weekend.

Dronning Mathilde af Belgien.
Dronning Mathilde af Belgien. Foto: Albert Nieboer
Vis mere

Foreløbig er ingen andre fra den belgiske kongefamilie blevet smittet, og man regner da også med, at hun kan genoptage sine aktiviteter i næste uge.

Dronning Mathilde er som nævnt gudmor til Danmarks prinsesse Isabella, der skal konfirmeres i Fredensborg slotskirke lørdag 30. april.

Om dronning Mathilde står på gæstelisten, er endnu ikke blevet offentliggjort.

Billed-Bladet skrev i marts, at det er kutyme, at konfirmandens faddere bliver inviteret til konfirmationen – heriblandt altså dronning Mathilde af Belgien, der er gift med kong Philippe.

Prinsesse Isabellas barnedåb. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med prins Christian, prinsesse Isabella og hendes faddere.
Prinsesse Isabellas barnedåb. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med prins Christian, prinsesse Isabella og hendes faddere. Foto: Steen Brogaard
Vis mere

Prinsesse Isabellas andre faddere er prinsesse Alexia af Grækenland, kronprinsesse Marys australske veninde dr. Nadine Johnston, hofjægermesterinde Malou Skeel samt kronprins Frederiks venner major Peter Heering og dr.med. Christian Buchwald.

Et de nye portrætbilleder, som er taget af prinsessen i anledningen af hendes 15 års fødselsdag. Foto: Hasse Nielsen
Et de nye portrætbilleder, som er taget af prinsessen i anledningen af hendes 15 års fødselsdag. Foto: Hasse Nielsen
Vis mere