Korruptionsanklager, overdådige ferier midt i krisetider og ikke mindre end 1500 anslåede elskerinder.
Og et fuldkommen smadret spansk kongehus som konsekvens.
Det seneste år har særligt det norske og britiske kongehus været præget af massive skandalesager, men ser man ud over Europa er der en generel tendens til at kongehusene kæmper med kriser, der slider.
Det har i helt særlig grad været tilfældet for det spanske kongehus, hvor sagen om ekskonge Juan Carlos gennem mere end et årti har trukket spor af skandaler efter sig.
I dag er det hans søn kong Felipe og dronning Letizia, der har overtaget tronen, men det skete først, efter Juan Carlos i 2014 abdicerede på baggrund af utallige skandalesager.
Og selvom det er mange år siden, han gik af, er eskapaderne langtfra glemt.
»Der er en masse gamle kriser og skandaler, der knytter sig til den gamle konge Juan Carlos, og det er faktisk stadig meget kritisk for det spanske kongehus,« forklarer kongehushistoriker Lars Hovbakke Sørensen.
Juan Carlos var egentlig en helt i Spanien.
Efter Francos tid pressede han på for at få demokrati i Spanien, og selvom der i mange år var rygter om kongens mere end 1500 elskerinder, var det ikke noget, der blev et problem.
Før i 2012, hvor alt ændrede sig.
Det kom frem, at kongens datter var indblandet i en korruptionsskandale, ligesom kongen tog på en luksussafari i Botswana med sin elskerinde Corinna zu Sayn-Wittgenstein.
Ikke nok med det - så skød han under turen en 50 år gammel hanelefant, selvom han på daværende tidspunkt var ærespræsident for Verdensnaturfonden.
På samme ferie brækkede han benet og måtte transporteres hjem til operation - med elskerinden ved sin side, hvilket skabte en enorm vrede i Spanien.
Ikke blot det faktum, at han var dronning Sofia utro, men også fordi han i en økonomisk presset tid for Spanien øslede pengene væk.
I 2014 endte Juan Carlos med at abdicere, men skandalerne stoppede ikke der.
I 2020 kom det således frem, at han blev undersøgt for korruption af den spanske højesteret, og at han angiveligt skulle have modtaget over 100 millioner dollars fra Saudi Arabien i forbindelse med et jernbaneprojekt.
Samme år flygtede kongen og bor i dag i selvvalgt eksil i Abu Dhabi.
Det spanske kongehus har generelt fået lav tilslutning i meningsmålinger siden, og selvom det er mange år siden, ekskonge Juan Carlos sad ved roret, er målingerne fortsat ikke prangende.
Kun godt halvdelen bakker faktisk op om det spanske monarki. Og det skyldes flere ting udover Juan Carlos.
»Der er en længere tradition for skepsis over for kongehuset generelt i Spanien, for man har heller ikke traditionen med at have haft et monarki altid,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
I Spanien har man nemlig skiftet mellem monarki og republik, og derfor er monarkiet altså ikke lige så stærkt kulturelt forankret i det spanske samfund, som det eksempelvis er i det danske.
Dertil kommer, at tiden efter corona har ramt Spanien hårdt - og det ser man også afspejlet i forholdet til kongehuset, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
»Spanien har haft mange store økonomiske og sociale problemer de senere år siden corona især, og det har gjort, at mange almindelige spaniere er blevet skeptiske over for dem med privilegier, og det har styrket modstanden mod monarkiet,« forklarer historikeren.
Faktisk er det spanske monarki det i Europa, der har størst risiko for at forsvinde, mener han.
»Det spanske kongehus er lige nu mest i risiko for at blive afskaffet, for der er så mange der ikke synes, man skal bakke op om de særligt rige og dem med privilegier.«
Der er dog et, lysende håb for det spanske kongehus.
For den spanske tronfølger, 20-årige Leonor, er nemlig populær. Ligesom man ser det med den unge kvindelige tronfølger i det belgiske kongehus eksempelvis.
»Hun er meget populær, for mange unge kan identificere sig med hende, selvom de er imod kongehuset.«
»Selvom hun er ung påtager hun sig nogle opgaver og arbejder for sociale spørgsmål, så hun viser, hun arbejder aktivt og er engageret,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.