Siden tronskiftet har det danske kongehus sat mange ændringer i gang. En af de ændringer blev afsløret i weekenden til De Konservatives landsmøde.

Her blev det afsløret, at kongehuset havde valgt at droppe den ellers langvarige tradition om en hilsen til Det Konservative Folkeparti.

Partiets formand, Mona Juul, afdramatiserede hurtigt hændelsen og udtalte, at de blot var glade for at kunne sende deres hilsen til kongehuset, trods de ikke fik nogen tilbage. 

Kongehusekspert Thomas Larsen udtaler dog, at det måske ikke var alle, der ligesom Mona Juul, var lige så begejstret for den manglende hilsen.

»Der sad garanteret nogle i salen, som var ked af det over, at der ikke kom sådan en hilsen fra kongehuset,« siger han i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.

Han udtaler dog også, at det er en ny tid, vi er gået ind i, og at gamle traditioner derfor kan blive justeret eller sløjfet. Kommunikationsekspert Anna Thygesen er enig i, at traditionen er en smule gammeldags.

»Det er måske lidt naivt, at De Konservative troede, at det bare ville fortsætte,« siger hun i podcasten.

Selvom De Konservative fik sig noget af en overraskelse, mener Thomas Larsen dog ikke, at det vil ændre forholdet mellem partiet og Kongehuset.

»Jeg tror dog ikke, at det kommer til at ændre noget for partiet. Jeg tror stadig, at det gamle slogan “Gud, konge og fædreland" er noget, der vil være bærende for partiet,« siger han.

Om der er flere ting som Kongehuset vælger at sløjfe, kan du høre mere om i podcasten 'Kongehuset bag kulissen'. 

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Dronning Margrethe har været indlagt, kong Frederik drog på en hemmelig rejse, Kongehuset har valgt at afskaffe en mangeårige tradition -  og så har en ny bog skabt en kæmpe drama om Kongehusets mulige tidligere nazi-forbindelse.  Der har været gang i det danske kongehus den seneste uge, men hvad betyder dronning Margrethes sygdom egentlig for Kongehuset - og er det værre, når den nordske konge er syg? -  og hvorfor skulle kong Frederiks rejse være så hemmelig? Vi ser også nærmere på, hvorfor Kongehuset har valgt at droppe deres hilsen til de konservative - og hvad der egentlig er op og ned i nazi-balladen? Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Thomas Larsen: Kongehuskommentator Gæst ( på telefon): Anna Thygesen, kommunikationsekspert Gæst ( på telefon): Steen Andersen, historiker, Rigsarkivet Producer: Kasper Riising Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.