Fra og med denne tirsdag er kronprins Christian regent.

Det skyldes, at kong Frederik er draget på et privat ophold i udlandet – og han har taget dronning Mary med sig.

Derfor fremgår det altså nu af Kongehusets kalender, at det er kronprins Christian, der styrer landet i sin fars fravær.

Det vides dog ikke, hvor i verden Kongeparret befinder sig.

Men Kongeskibet Dannebrog er tirsdag dukket op i Sverige, kan Svensk Damtidning berette.

Kong Frederik og dronning Mary skal da også bruge i al fald både torsdag og fredag i Stockholm.

Kongeskibet Dannebrog med kongeparret ombord på vej ind til Kolby Kås havn i forbindelse med deres sommertogt til Samsø Kommune, torsdag den 28. august 2025. Kongeparrets sommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kongeskibet Dannebrog med kongeparret ombord på vej ind til Kolby Kås havn i forbindelse med deres sommertogt til Samsø Kommune, torsdag den 28. august 2025. Kongeparrets sommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For begge dage skal de – sammen med dronning Margrethe og prinsesse Benedikte – deltage i den svenske kong Carl Gustafs 80 års fødselsdagsfejring i Stockholm.

Her vil Kongeskibet Dannebrog tjene som Kongefamiliens residens under festlighederne.

Kronprins Christian kommer dog ikke til kong Carl Gustafs fødselsdag.

For han er anført som regent hjemme i Danmark til og med fredagen, hvor den store 80-års-fejring af dronning Margrethes fætter færdiggøres.

Kong Frederik og dronning Mary har grundet deres private smuttur til udlandet måttet melde afbud til tirsdagens begravelse.

Her dukkede en berørt dronning Margrethe op til en rørende sidste afsked med sin nære veninde Susanne Heering. Læs mere om det HER.