Kongens søster dybt rystet efter togulykke: 'Det kunne have været mig'
Den spanske prinsesse befandt sig i et andet tog på strækningen.

Den spanske prinsesse befandt sig i et andet tog på strækningen.

69 mennesker har mistet livet, efter togulykken i Spanien onsdag morgen, heriblandt den tidligere spanske minister Fatima Banez.
I en kort periode frygtede man, at den spanske kong Felipes søster, prinsesse Elena, var ombord på et af togene.
Det stod heldigvis hurtigt klart, at prinsessen var i et andet tog.
Den tragiske hændelsen har dog alligevel sat dybe spor i hende, fortæller hun i en video, som mediet Hola! har delt på Instagram.
»Jeg er dybt rystet. Jeg var på vej til Albacete – dog ikke med netop det tog. Vi skulle have deltaget i et arrangement hos Fundación Mapfre, som selvfølgelig blev aflyst med det samme. Jeg vil blot udtrykke min medfølelse overfor alle, der har mistet deres kære – jeg kunne selv have været med,« fortæller den berørte prinsesse i videoen.
Hun uddyber, at hun fik kendskab til togulykken, mens hun sad i det andet tog.
Den spanske kong Felipe har også udtalt sig efter tragedien.
Han har kaldt ulykken »frygtelig« og sender sin medfølelse til de afdødes familier. Samtidig takker kongen redningstjenesterne og alle dem, der arbejder i området for at hjælpe.
Ulykken fandt sted onsdag morgen i den spanske region Castilla-La Mancha, hvor to højhastighedstog stødte sammen.
Tragedien skriver sig ind som en af de dødeligste togulykker i Europa i dette århundrede.
Spanien har efterfølgende indledt tre dages landesorg, og myndighederne er i gang med at undersøge årsagen til togkollisionen.