Den svenske konges elskerinde taler ud i ny bog

Den tidligere model og popstjerne Camilla Henemark har i samarbejde med journalisten Carina Nunstedt forfattet en selvbiografi om sit kaotiske liv og alt, hvad det inkluderer af sex, stoffer og svensk jetsetliv. Og der bliver ikke lagt fingre i mellem.

I 'Adjö det ljuva livet' ('Farvel til det søde liv') fortæller hun for første gang sin version af historien om den påståede affære til den svenske konge, Carl Gustaf. Deres forhold blev kendt, da skandalebogen 'Carl Gustaf - den modvillige monark' kom frem i 2010 og skabte en række af rygter og skandaler om den svenske konge.

NY Camilla Henemark


LÆS OGSÅ

I bogen fortæller hun blandt andet, hvordan hun mødte den svenske konge - eller Chefen, som hun konsekvent kalder ham gennem fortællingen.

I et interview med svenske dn.se bliver hun direkte spurgt, om hun var kongens elskerinde:

- Det har hans majestæt vel selv bekræftet. Det er svært for mig at benægte. Jeg ser ikke, hvorfor folk skal rode i mit 90'er-liv. Det her burde være privat, nu virker det til at være alles anliggende, siger Camilla Henemark, der ikke vil finde sig i at blive opfattet som en simpel elskerinde eller prostitueret.

- Vi snakkede om dagligdagen, moral og etik, siger hun til dn.se.

LÆS OGSÅ


Udover forhold til Chefen udpensler hun også eskapader, der involverede flere svenske sportsstjerner, sangere og sågar skønhedsdronninger. Ifølge Henemark har alle, der er citeret i bogen, fået tilsendt et eksemplar af bogen. Selv Carl Gustaf.

- Jeg antager, han har læst bogen. Jeg har ikke selv sendt ham manuskriptet, men jeg håber, at det er nået frem, siger hun.