Kongen giver ny melding om dronning Margrethe
Kong Frederik gav en kort opdatering på dronning Margrethes helbred.

Kong Frederik gav en kort opdatering på dronning Margrethes helbred.

Kong Frederik er søndag i Aarhus for at overvære Superligaens guldfejring, når AGF møder Viborg.
Men inden han trådte ind på stadion, gav han en opdatering på dronning Margrethes tilstand.
Siden torsdag har hun været indlagt på grund af hjertekrampe og har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Lørdag lød det så, at kong Frederik havde besøgt dronning Margrethe på Rigshospitalet, og nu giver han til Se og Hør en kort melding om hendes helbred.
»Hun har det godt, tak,« sagde Kongen til mediet på sin vej ind på stadion.
Fra Kongehuset lød det fredag, at dronning Margrethe er 'velbefindende' efter sin operation.

Samtidig var meldingen, at den 86-årige dronning skulle blive på Rigshospitalet 'nogle dage endnu'.
Efter sit besøg hos sin mor lørdag er kong Frederik søndag taget til Aarhus, hvor AGF skal fejre Superligaguldet.
Han gav også et interview til TV 2, hvor han satte ord på sit forhold til AGF:
»Jeg synes, det er fantastisk. Aarhus er smilets by. Folk har altid gået til kampene med stor entusiasme og stor positivitet. Der har været en stærk støtte, uanset om klubben har været i 1- division eller i Superligaen,« sagde han.
Følg braget i B.T.s liveblog HER.