Den britiske kongefamilie er den rigeste i hele verden.

Nu anslår den anerkendte avis, The Guardian, at Windsor-familien har en formue på 1,56 milliarder kroner gemt i hemmelige testamenter.

I Storbritannien kan offentligheden dog ikke få fuld indsigt i den kongelige families testamenter. Selvom det er normal praksis i England, at alle kan få indsigt i testamenter, så gælder et andre sæt regler for dem med blåt blod i årene. Det blev besluttet i 1910.

Og det er nu faldet den britiske avis The Guardian for brystet.

Nu vil avisen gå rettens vej for at give offentligheden fuld indsigt i testamenterne. Det sker efter prins Philips død, hvor det kom frem, at medierne heller ikke kunne få indsigt i hans testamente før om 90 år.

Prins Philip døde sidste år. Han blev 99 år, og hans testamente er hemmeligt.
Prins Philip døde sidste år. Han blev 99 år, og hans testamente er hemmeligt. Foto: POOL
Vis mere

The Guardian blev dog afvist i første omgang i retten, men avisen har ikke givet op, og derfor venter et nyt juridisk tovtrækkeri. The Guardian er også indædte modstandere af monarkiet i Storbritannien.

I over 100 år har 33 royale testamenter været skjult for offentligheden. Der er tale om kontanter, ejendomme og smykker, som medlemmerne af den kongelige familie har testamenteret til familie, venner og ansatte.

Men The Guardian har nu forsøgt at udregne formuen ved at kaste et blik på værdien af de kongeliges ejendomme og andre afklassificerede regeringsdokumenter. De tager dog det forbehold, at nogle af værdierne kan have optrådt mere end en gang.

Det ændrer dog ikke på, at det er helt eksobitante beløb, Windsor-familien har jungleret rundt med gennem de sidste århundrede, hvis man skal tro på The Guardians beregninger.

Den største formue tilhørte Alexander Duff, den første hertug af Fife. Da han døde i 1912, efterlod han en formue, der i nutidens valuta ville være 692 millioner kroner.

Ifølge avisen The Guardians beregninger efterlod prinsesse Margaret en formue på 100 millioner kroner i sit testamente. Hun døde i 2002.
Ifølge avisen The Guardians beregninger efterlod prinsesse Margaret en formue på 100 millioner kroner i sit testamente. Hun døde i 2002. Foto: Unknown
Vis mere

Og dernæst kommer prinsesse Margaret, dronning Elizabeths flamboyante lillesøster, der efterlod over 100 millioner kroner.

Den danske prins Georg Valdemar Carl Axel, der var prins Philips grandfætter, har også sneget sig ind på listen. Han efterlod en formue på 15 millioner kroner.

Han giftede sig med Anne Bowes-Lyon, der var kusine til dronning Elizabeth.

Han boede i Storbritannien, hvor han arbejdede som militærattaché, og døde i København i 1986.