Som barn drømte han om at passe på Dronningen. Siden har han både været oberstløjtnant i Livgarden, ført danske tropper i kamp som oberst i Afghanistan og senest været ceremonimester i Kongehuset.
Nu indtager Kim Kristensen en ny rolle som kongehusets øverste chef. For når landets majestæt tilbyder én jobbet, så siger man ikke nej.
»Når man bliver spurgt af Dronningen, så bliver man spurgt én gang,« siger Kim Kristensen, mens han sidder i lænestolen i Det Gule Palæ ved Amalienborg.
Han kender efterhånden landets majestæt rigtig godt. Siden 1988 har han både været garder, oberst i Livgarden, adjudant for Dronningen og senest ceremonimester. Især i de to sidstnævnte stillinger kommer man tæt på regenten.
»Som adjudant er du groft sagt sammen med Dronningen 24 timer i døgnet. Når du har dine vagter to gange om måneden i en uge, så er du sammen med Dronningen konstant. Man bor på slottene, man kører i bil sammen, man spiser sammen, og man rejser sammen. Du er forbindelsesleddet til næsten alle,« siger han og forklarer, at adjudanten også sidder sammen med Dronningen om aftenen, når hun for eksempel syr eller laver andre ting.
»Så taler man om de ting, man har oplevet i løbet af dagen eller om de ting, man skal opleve om nogle dage. Og om ting, der går mange år tilbage, og om nogle historiske beretninger.«
Men selvom forholdet mellem den nye hofmarskal og dronning Margrethe er ganske nært, så er de ikke venner.
»Det kunne være let at sige ja til, at jeg er venner med Dronningen. Men det er jeg ikke. Vi har en fantastisk relation, men jeg er ikke ven, fordi vi har den her professionelle relation, hvor Dronningen har dyb respekt for, at hendes nærmeste ansatte er på arbejde og er til rådighed altid,« siger han og forklarer, at Dronningen altid skal være sikker på, at hun kan få en professionel rådgivning af ham.
»Men det betyder ikke, at vi ikke også skraldgriner og har det sjovt og er kede af det sammen. Alle de ting går vi også igennem«, siger han og fortæller, at han var tæt på Dronningen, både da hun mistede sin mor og sin mand.
»Der taler man om de ting. Man bliver ked af det sammen. Men det er i en respektfuld atmosfære og tone og med omtale som 'ønsker Deres Majestæt, at …'. Man skal passe på med, at man aldrig bliver mere kongelig end de kongelige. Vi er embedsmænd med den professionalisme, der hører til, og jeg kender godt min plads.«
Selvom Kim Kristensen efterhånden føler sig vel hjemme – professionelt – på de bonede gulve, så stod det ikke skrevet i kortene, at det var den vej, hans liv ville gå.
Han er vokset op i Vordingborg i en arbejderfamilie som den ældste af tre sønner. Hans far var murer, og hans mor arbejdede på en fabrik og var indimellem dagplejemor.
Ligesom mange af hans venner begyndte den lille Kim med de store lyse krøller at gå til boksning.
»Vi har aldrig haft studenter i vores familie. Så det at gå til boksning var ligesom noget, som man gjorde som knægt,« fortæller han om den hårde træning tre dage om ugen fra klokken 18 til 21.
Som syvårig tog hans liv en drejning. Han begyndte i den lokale bygarde Prins Jørgens Garde. Her blev han som kun niårig sendt helt i front som tamburmajor. Det var her, at interessen for Kongehuset blev vakt.
»Min drøm blev, at jeg ville til den kongelige livgarde og blive officer.«
Både boksningen og de 12 år i bygarden har været med til at forme ham. Boksningen gav selvtillid, og bygarden lærte ham om ansvar, da de ældste drenge passede på de yngre.
Også lederen af garden kom til at betyde meget for Kim Kristensen:
»Han var der altid omkring én, hvis man skulle lave noget ekstraordinært. Man kunne altid se ham ud af øjenkrogen og tænke: Det skal nok gå,« siger han og fortæller, at det også er den slags ledelse, han går ind for. Den omsorgsfulde ledelse, hvor man passer på sine medarbejdere.
En anden person, der har præget Kim Kristensen meget, er hans mormor, som han betegner som en 'stærk kvinde'. Hun fik 15 børn, hvoraf der var fem par tvillinger.
Det var også mormoderen, der hjalp ham med at få den studentereksamen i hus, som var krævet, for at han kunne komme i Livgarden.
»Alt hvad jeg har lært om ledelse, kommer fra den tid, hvor jeg boede hos hende. Der er ikke en ting, som jeg har lært, som hun ikke har fortalt mig om,« siger han og nævner ord som sammenhold, kærlighed og omsorg.
Kim Kristensen lægger ikke skjul på, at mormoderen er et af hans store forbilleder. Og måske er det også derfor, at han har så stor respekt for dronning Margrethe:
»Dronningen er så flittig, som man ikke drømmer om. Dronningen ser virkelig det her som en pligt, men som en kær pligt. Dronningen kerer sig virkelig om vort land og vil bare gerne gøre jobbet så godt som muligt,« siger han og tilføjer, at det også præger stemningen blandt Kongehusets ansatte.
»Når vi går på arbejde i det her hus, så ved vi jo, at barren er sat enormt høj. Det er inspirerende ad Pommern til at få lov til at arbejde for et så dedikeret menneske.«
Og måske var det netop det, der fik Kim Kristensen til – efter at have tænkt lidt over det – at sige ja til jobbet som hofmarskal.
Han er 56 år, og ud over sin forsvarskarriere har han også en stor passion for ledelse og har skrevet bogen 'Følg mig' om den omsorgsfulde ledelsesstil. Det har gjort ham til en populær foredragsholder rundtomkring i verden.
Men et ja til jobbet som hofmarskal ville betyde et stop for flere foredrag.
I virkeligheden var beslutningen ikke svær. I i 2012 havde han stået i en lignende beslutning, da han på Dronningens vegne blev spurgt, om han ville være ceremonimester – en stilling, som typisk kun bliver ledig hvert 15.-20. år. Dengang var han på vej hjem fra jobbet som forsvarsattaché i Paris og skulle egentlig være øverste chef for Livgarden.
»Så lige pludselig stod jeg med mine to drømmestillinger. Men jeg vidste bare, at det kunne jeg ikke sige nej til,« siger han og fortæller, at det var samme følelse, han fik med jobbet som hofmarskal.
Og det er store ambitioner, som den nye hofmarskal har for Kongehuset:
»Jeg sidder med en forventning om, at Dronningen skal toppræstere lige til det sidste. Og jeg sidder med en forventning om, at kommende generationer forberedes grundigt og professionelt, så Kongehuset som institution fortsat er relevant,« siger han.
