En frygtelig tragedie ramte tirsdag Canada, hvor 10 personer blev dræbt i et skoleskyderi. 

Onsdag eftermiddag reagerede det svenske kongehus på tragedien, hvor de i et pressemeddelelse sender deres varmeste tanker til ofrene og de pårørende. 

'Dronningen og jeg ønsker at udtrykke vores oprigtige kondolencer i anledning af de tragiske tab efter det forfærdelige skyderi på Tumbler Ridge Secondary School. Vi sender vores dybeste medfølelse og varmeste tanker til ofrenes familier og venner samt til det canadiske folk,' lød det i pressemeddelelsen. 

Pressemeddelelsen er underskrevet af den svenske konge Carl Gustaf. 

Skoleskyderiet ramte den lille by Tumbler Ridge, som ligger i den canadiske provins British Columbia. Skyderiet dræbte 10 personer og efterlod mindst 25 mennesker såret – og er det værste i Canadas historie. 

Gerningsmanden, som politiet mener at have identificeret, tog ifølge politiet angiveligt sit eget liv efter skyderierne. 

Skolen i Tumbler Ridge, Canada, hvor det tragiske skoleskyderi fandt sted.
Skolen i Tumbler Ridge, Canada, hvor det tragiske skoleskyderi fandt sted. Foto: Trent Ernst/AFP/Ritzau Scanpix

Også den danske statsminister, Mette Frederiksen, har reageret på den tragiske hændelse i en offentlig udtalelse, som onsdag blev delt af Statsministeriets X-profil. 

'Jeg er knust over den tragiske nyhed om de dødelige skyderier i Tumbler Ridge, Canada. På vegne af Danmark og det danske folk vil jeg gerne udtrykke min dybeste medfølelse med ofrenes familier og venner samt det canadiske folk,' lød det fra statsministeren.