Det har kun været meldt ud, at dronning Margrethe og prinsesse Benedikte ville komme til lørdagens premiere på Nøddeknækkeren i Tivoli.

Men lørdag aften skete der noget helt uventet og meget overraskende. 

Stik imod, hvad der var meldt ud, ankom kong Frederik og dronning Mary samt tre af deres børn pludselig også til premieren.  

(Se dem ankomme i videoen øverst - herunder kan du se dronning Margrethe ankomme)

De stillede alle fem op til billede, da de ankom, og kong Frederik blinkede med øjnene på grund af blitzene, når fotograferne tog billeder.

Da B.T.s reporter forsøgte at stille spørgsmål til kongeparret, kiggede dronning Mary på ham og smilede. 

Men der var ikke nogen kommentarer fra hverken hende eller kong Frederik. 

Kronprins Christian mødte ikke op, da han lige nu arbejder for en farm i Afrika.

Dronning Sonja i Tivoli.
Dronning Sonja i Tivoli. Emil Helms/Ritzau Scanpix

I øvrigt kom også grev Felix, dronning Anne Marie og dronning Sonja fra Norge også til premieren. 

Så det er meget stort royalt fremmøde, og det ses derfor tydeligt, at dronning Margrethe har en rolle i tilblivelsen af Nøddeknækkeren. 

Den abdicerede monark står bag både scenografi og kostumer, som første gang kunne ses tilbage i 2014, da "Nøddeknækkeren" havde premiere i forlystelseshaven.

Men til 2024-udgaven af balletten har dronning Margrethe skabt nye kostumer til tre dansende snurretoppe, der bliver vakt til live i anden akt af forestillingen.

Også grev Felix deltog i premieren.
Også grev Felix deltog i premieren. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Herunder kan du høre seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' - eller find det der, hvor du hører podcasts.