Lyt til artiklen

Kongehuset vil gerne anerkende danske digtere.

Derfor har de stiftet en ny pris, som er opkaldt efter afdøde prins Henrik.

»Prisen omfatter en bronzestatuette af Prinsens skulptur 'Fabeldyr' samt et beløb på 300.000 kroner, og prisen bliver beløbsmæssigt den største danske litteraturpris,« skriver Kongehuset på Instagram.

Det bliver Dronningen selv, der overrækker den nye lyrikpris til den første modtager på prinsens fødselsdag 11. juni 2022.