For 11 dage siden blev Dronning Margrethe indlagt med hjertekrampe.

Og nu er hun på hospitalet igen.

Det skyldes en større blodansamling i hofteregionen, oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

'Hendes Majestæt Dronning Margrethe er indlagt på Rigshospitalet og er blevet behandlet, efter en CT-scanning viste en større blodansamling i hofteregionen som følge af et tidligere fald,' fremgår det på kongehusets hjemmeside.

'Det er forventningen, at Dronning Margrethe nu vil være indlagt i en række dage. Hendes Majestæt har det efter omstændighederne godt.'

Den 86-årige dronning blev udskrevet fra hospitalet 19. maj efter at være blevet behandlet for hjertekrampe.

I den forbindelse fik hun foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Ved udskrivelsen forklarede kongehuset, at der skulle være ro om Hendes Majestæt den kommende tid.

Nyheden om Dronning Margrethes indlæggelse blev meldt ud, mens der afholdes Royal Run landet over.

Det kan du følge med i her.