Marselisborg Slot i Aarhus danner i år ramme for Kongeparret og deres børns juleaften, når familien holder jul sammen med dronning Margrethe på slottet.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Kongen har residens på slottet fra 23. til 26. december. Slottet har med enkelte undtagelser været ramme for julefejringen siden Kongens barndom.

Dronning Margrethe vil dog være at finde i Aarhus i endnu længere tid, da hun tager ophold på Marselisborg fra 20. til 30. december.

Marselisborg Slot i Aarhus skal igen i år benyttes til den søde juletid af kongefamilien.
Marselisborg Slot i Aarhus skal igen i år benyttes til den søde juletid af kongefamilien. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn skal omvendt ikke bruge julen i det østjyske. De holder jul hos prinsesse Maries franske familie, lyder det.

Store ændringer ved nytårstalen
Samtidig oplyses det, at kong Frederik holder sin første nytårstale 31. december 2024.

Det sker fra Frederik VIIIs Palæ på Amalienborg klokken 18.00.

Dermed tager kong Frederik altså nytårstalen med ind i sit eget palæ, efter hans mor, dronning Margrethe, har sendt sine mange nytårstaler fra modtageværelset i Christian IXs Palæ på samme tidspunkt.

Vil du høre alt om de kongelige, så lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder - eller der, hvor du hører podcasts.

Kongehuset bag kulissen

Nye, voldsomme sigtelser mod kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har rystet Norge.  Nu er den 27-årige kronprinsesse søn også sigtet for voldtægt uden samleje mod to yderligere kvinder foruden de sigtelser for vold mod tre tidligere ekskærester, han allerede blev samlet for i august og september.  Men hvor alvorlig er sagen? Og kan den vælte det norske kongehus? Vi besvarer også en B.T.-læsers spørgsmål om, hvorvidt prins Joachim kunne blive indsat som monark i i Norge.  Lyt med i dagens eisode, hvor vi til slut også runder det danske kongepars nye portrætter, som panelet mener udstråler noget helt særligt.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Jakob Steen Olsen. Kongehuskommentator hos Berlingske Gæst: Emma Paaske, historiker Gæst (telefonen-interview): Mette Grith Stage, forsvarsadvokat Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard