TV2’s nye actionthriller ‘Oxen’ har allerede fra første afsnit budt på flotte medaljer.

I begyndelsen af afsnit ét ser vi Jacob Lohmanns karakter, Niels Oxen, til vennen Bosses begravelse. Her er han trukket i sin formelle uniform med brystet beklædt af flere farvede bånd.

Ikke så mærkeligt for ‘Danmarks højest dekorerede soldat’, som serien fortæller.

I fjerde afsnit blev det en anden karakters tur til at pynte sig selv med høje ordener.

Birgitte Hjort Sørensen ved pressemøde på den danske thrillerserie "Oxen" i Den Sorte Diamant i København fredag den 6. oktober 2023. "Oxen" er en ny dansk thrillerserie fra TV2 om jægersoldaten Oxen.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
Birgitte Hjort Sørensen ved pressemøde på den danske thrillerserie "Oxen" i Den Sorte Diamant i København fredag den 6. oktober 2023. "Oxen" er en ny dansk thrillerserie fra TV2 om jægersoldaten Oxen.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Faktisk en af de højeste ordener.

Birgitte Hjort Sørensens karakter, godsejerdatteren Kajsa Corfixen, sætter intet mindre end Dannebrogordenen på sit tøj.

Dannebrogordenen er formentlig bedre kendt som ‘Ridderkorset’.

Og det kan undre, da det kun er personer, som har fået ordenen tildelt, der må bære sådan et kors på tøjet.

Ifølge Kongehusets egen hjemmeside er Birgitte Hjort Sørensen ikke blandt modtagerne.

Niels Nygaard, ny formand for Dansk-Idrætsforbund (DIF) til audiens mandag d. 17 september 2007 på Christiansborg Slot for at takke for udnævnelse til ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Niels Nygaard, ny formand for Dansk-Idrætsforbund (DIF) til audiens mandag d. 17 september 2007 på Christiansborg Slot for at takke for udnævnelse til ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Foto: Bjarne Lüthcke
Vis mere

TV 2 kan dog fortælle til BILLED-BLADET, at Hofmarskallet i Det Gule Palæ på Amalienborg har givet særlig tilladelse til, at ordenen må bruges i serien.

Det er også dem, der har lånt TV 2 det hvide kors.

Dannebrogordenen er én af to kongelige ridderordener i Danmark og anses som den næstmest fornemme lige efter Elefantordenen.

Ridderkorset blev indført i 1671 af kong Christian d. 5. Når modtageren dør, skal den afleveres tilbage til kongehuset.