Onsdag fyldte dronning Margrethe 85 år.

Udover Den Kongelige Livgardes musikalske koncert på Fredensborg Slot, hvor både størstedelen af den kongelige familie og offentligheden var stede, foregik fejringen privat.

Men nu deler Kongehuset et par billeder fra den private fejring på slottet, som du kan se i bunden af artiklen.

På Fredensborg Slot var der nemlig både fødselsdagsfrokost, som kong Frederik og dronning Mary var værter for, foruden en middag om aftenen med familie, venner og repræsentanter fra Hoffet.

Den første del af fødselsdagen onsdag var offentlig. Her ses Dronning Margrethe, kronprins Christian, kong Frederik X, dronning Mary, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Vincent, prinsesse Benedikte, dronning Anne-Marie, grev Felix og grev Nikolai ved fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.
Den første del af fødselsdagen onsdag var offentlig. Her ses Dronning Margrethe, kronprins Christian, kong Frederik X, dronning Mary, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine, prins Vincent, prinsesse Benedikte, dronning Anne-Marie, grev Felix og grev Nikolai ved fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På de private billeder, som Kongehuset nu har delt fra festlighederne, kan man således se, at der i den grad blev holdt fest i den historiske Kuppelsal.

Dronning Margrethe så i al fald ud til at more sig kosteligt, og hun fik ikke mindst lov at puste 85 lys ud i en stor fødselsdagskage.

'Til dessert blev fødselsdagskagen båret ind med tændte lys, som det hører sig til på en fødselsdag, og lysene blev pustet ud i overensstemmelse med traditionen,' skriver Kongehuset i et opslag på Instagram.

Derudover var der også optrædener fra Sankt Annæ Pigekor, foruden personer i papegøjekostume, som var del af et uddrag fra Pantomimeteaterets ballet 'Klods Hans', som Dronningen har designet kostumer til.

Du kan se Kongehusets private billeder fra dronning Margrethes fødselsdagsfejring i opslaget herunder: