Kongehuset bekræfter: Her skal kong Harald begraves
Kong Harald følger sine kongelige forfædre, når han skal stedes til hvile for evigheden og offentligheden.

Kong Harald følger sine kongelige forfædre, når han skal stedes til hvile for evigheden og offentligheden.

Det norske kongehus' hjemmeside er blevet opdateret i forbindelse med kong Haralds død fredag morgen, og fredag eftermiddag er siden igen funktionsdygtig.
Her er der nu kommet en række informationer – og her bekræftes det nu ikke mindst, hvor den 89-årige afdøde konge skal begraves.
Kong Harald skal nemlig begraves fra Akerhus Slotskirke, fremgår det.
Efterfølgende skal hans båre placeres i kirkens kongelige mausoleum, lyder det nu fra det norske kongehus.
Op til begravelsen vil kong Haralds båre være til offentlig skue i Slotskapellet.
Her vil nordmændene kunne gå forbi den bevogtede kiste og tage deres private afsked med kongen.

En lang række norske kongelige er gennem historien blevet begravet fra Akerhus Slotskirke i Oslo.
Slotskirken indbefatter desuden en fæstning og bevogtes militært med daglige vagthold af den kongelige garde.
Kirken er officiel kirke for både kongehuset og forsvaret i Norge.
Du kan følge det norske tronskifte efter kong Haralds død i B.T.s liveblog HER.