Denne torsdag fylder dronning Margrethe 86 år.
Her har Kongehuset tidligere meldt ud, at den royale fødselsdag skal markeres med en fødselsdagskoncert på Fredensborg Slot.

Men i et opslag på Instagram røber Kongehuset nu, at dronning Margrethe også får ganske særligt besøg på dagen.
Her fremgår det nemlig pludselig, at også dronning Margrethes søster, den tidligere græske dronning Anne-Marie, vil være til stede til fødselsdagskoncerten.
Ligeledes vil kong Frederik og dronning Mary overvære koncerten på Fredensborg Slot.
Koncerten foregår på den måde, at Den Kongelige Livgardes Musikkorps kl. 12 spiller op i Indre Slotsgård i anledning af fødselsdagen, hvilket offentligheden også er inviteret med til at overvære.

Dronning Anne-Marie er lillesøster til dronning Margrethe og er født på Amalienborg.
For nuværende bor den tidligere dronning i Grækenland, hvor hun i sin tid giftede sig med den tidligere græske konge, nu afdøde Konstantin.
