Kronprins Christian blev denne måned udnævnt til sekondløjtnant. 

Og med den flotte nye titel til cv'et kunne den kommende konge blive fejret omgivet af sin familie, der alle fandt vej til Vestsjælland for at ønske Kronprinsen tillykke. 

Dog fortsatte festlighederne hele vejen til København senere samme dag. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

For til mediet kunne Kongehusets kommunikationschef, Nina Munch-Perrin, nemlig bekræfte, at prins Christian samme dag blev fejret i hovedstaden. 

På intet ringere end det eksklusive Hotel d'Angleterre. 

»Kongefamilien spiste en længe planlagt frokost på hotellet for at fejre Kronprinsens udnævnelse til sekondløjtnant tidligere samme dag,« udtalte Nina Munch-Perrin. 

Som følge af løjtnantsuddannelsen skal Kronprinsen gøre tjeneste ved Den Kongelige Livgarde som delingsfører på kasernerne i Høvelte i Nordsjælland.

Her skal Kronprinsen føre en deling af værnepligtige under uddannelse. 

Dog faldt Kongefamiliens planlagte frokost sammen med et lidt mere opsigtsvækkende amerikansk besøg på det ekstravagante hotel. 

Da den danske kongefamilie befandt sig sammen med Donald Trump Jr. på d'Angleterre. 

Kongehusets kommunikationschef kunne dog over for Ekstra Bladet oplyse, at kongefamilien på intet tidspunkt havde mødt Donald Trump Jr.