Herhjemme mærkes stadig efterdønningerne fra kongehusets største krise.
Prins Joachim og familien er kun ved at genoptage kommunikationen med resten af den kongelige familie efter den meget offentlige konflikt omkring prins Joachims fire børns fratagende royale titler.
Også i Storbritannien skaber prins Harry og hertuginde Meghan fortsat røre ved at gøre oprør mod resten af kongefamilien og deres traditioner, ligesom vi også i det norske kongehus har set prinsesse Märtha Louise få frataget sine royale forpligtelser efter langstrakt kritik fra befolkningen af hendes forhold til den kontroversielle shaman Durek Verrett.
Men hvorfor ser vi de her kriser i kongehusene både hyppigere – og mere udpenslede – end vi tidligere har gjort?
Den første del af svaret lyder, at de meget traditionsbundne kongehuse har haft svært ved at finde deres plads i en moderne tid som nu, hvis man spørger B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen.
»For 20-30 år siden accepterede man, at kongehusene var nogle meget gamle, patriarkalske og konservative størrelser, hvor der ikke var nogen, der måtte føle noget, men bare skulle rette ind. Den præmis accepterer man ikke mere,« forklarer Jacob Heinel Jensen
»Nu lever vi i en tid, hvor det er okay at sætte ord på sine følelser, og hvor folk er mere optagede af følelser. Så vi forventer mere fra de kongelige i dag.«
Samtidig ophøjer vi ikke de kongelige i samme grad, fordi vi ikke længere er lige så distanceret fra dem, mener B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen.
»Der er ret mange ældre læsere, der skriver, at nu skal vi lade de kongelige være, mens de yngre gerne vil have mere. Der er en generationsforskel, fordi ældre mennesker er vant til at have de kongelige på afstand, man accepterede dem som mere fjerne figurer, mens de yngre elsker, når de kongelige viser følelser og går ind i sager, der er oppe i tiden, som LGBT-spørgsmål og klima.«
Man ser det også med de teknologiske fremskridt.
Fra dronningens nytårstale, der blev televiseret ud til danskerne til i dag, hvor de kongelige deler ud af deres private hverdag på de sociale medier og i tv-programmer.
»Det har jo givet folk en meget nærmere tilknytning til kongehusene. Samtidig er vi som sociale mediebrugere blevet vant til, at folk deler ud af dem selv, så vi forventer også, at de kongelige gør det. Vi forventer, at de viser empati og følelser,« lyder det fra kongehuseksperten.
»Men det er en svær balancegang, fordi samtidig skal de heller ikke dele så meget ud, at de mister magien.«
Samtidig er pressen også blevet mere nærgående overfor de kongelige.
»Pressen har fået en helt anden tilgang til kongehuset, end vi havde bare for 5-10 år siden, fordi vi også godt tør stille de der spørgsmål. Vi forventer, at kongehusene forholder sig til flere ting,« fortæller Jacob Heinel Jensen.
For i dag skal vi kunne mærke de kongelige og de sager, de promoverer. De skal bevise, at de stadig har en reel funktion og er værd at betale for.
»De bliver nødt til at finde nye formål, fordi deres formelle roller er blevet afviklet med tiden, fordi det simpelthen ikke passer til demokratiet i 2022. Men hvad skal de så lave i takt med det? De skal samle befolkningen og bevise, at de stadig er pengene værd. Så vi forventer klart, at de arbejder for føden, og det gør de ved at være til stede og ved at være synlige – både i kriser, og når nationen har brug for det.«
Kan du ikke få nok af de kongelige?
Så kan du komme med, når Jacob Heinel Jensen vender året, der gik i det danske kongehus sammen Berlingskes kongehuskommentator Jakob Steen Olsen og B.T.s underholdningschef Fie West.
Læs mere og sikrer dig din billet HER.
