Kongehusekspert: Prinsesse Ingrid Alexandra er nødt til at komme hjem
Ifølge en kongehusekspert er presset nu så stort på det norske kongehus, at prinsesse Ingrid Alexandra må droppe sin uddannelse i Australien og vende hjem til sine kongelige forpligtelser.
Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge bør droppe sine studier i Australien og vende hjem til sine kongelige forpligtelser i Norge, mener en kongehusekspert. Foto: Ole Berg-Rusten/Reuters/Ritzau Scanpix
Dronning Sonja er sygemeldt med hjertesvigt, mens kong Harald er draget alene på rundrejse i det norske rige.
Det norske kongepar er fortsat populært, men særligt kronprinsesse Mette-Marit møder hån i den norske befolkning efter sine skandalesager. Og det kan koste monarkiet dyrt, lyder det fra en ekspert. Her ses kongeparret og kronprinsparret med tronfølgeren prinsesse Ingrid Alexandra til forrige års officielle julebillede fra Slottet i Oslo. Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix
Og igen står kronprins Haakon alene hjemme i Norge.
For hans hustru kronprinsesse Mette-Marit er – i tillæg til sin skandalesag om forholdet til Jeffrey Epstein og sin søn Marius Borg Høibys fængsling – alvorligt lungesyg.
Ifølge kongehuseksperten hos B.T.s norske søstermedie Nettavisen er der derfor nu et »skrigende behov« for, at kronprinsparrets 22-årige datter vender hjem fra Australien.
»Kronprins Haakon står i et krydspres. Syge forældre, som fortsat føler en forpligtelse til at stille op. En alvorligt syg kone med en usikker fremtid. Og en yngre generation, som fortsat skærmes fra det ansvar, der venter dem,« siger Tove Taalesen og fortsætter:
Tove Taalesen er kongehuskommentator og -ekspert for B.T.s norske søstermedie Nettavisen, og desuden forfatter og podcaster om emnet, samt bestyrelsesmedlem. Ikke mindst har hun tidligere selv arbejdet i det norske kongehus igennem mange år som den første kvindelige lakej. Foto: PR
»Spørgsmålet er, hvor længe ét menneske kan holde sammen på både familien og monarkiet alene.«
For spørger man kongehuseksperten, så er der kun én person tilbage, der ikke bare kan, men også er nødt til at hjælpe til med det norske kongehus' mange forpligtelser.
Og det er prinsesse Ingrid Alexandra, som for nuværende studerer en bachelor i samfundsvidenskab i Australien.
»Tiden er inde til at bede prinsesse Ingrid Alexandra komme hjem tidligere end planlagt,« slår Nettavisens kongehusekspert fast.
Prinsesse Ingrid-Alexandra af Norge er ældste barn af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, som hun en dag skal overtage tronen i det norske kongehus fra. Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix
Tove Taalesen har selv tidligere har arbejdet i et årti for det norske kongehus.
Og ifølge hende er der ingen anden udvej, end at den 22-årige prinsesse må droppe sine studier Sydney Universitet.
»Hun skal selvsagt ikke stoppe med at studere. Hun kan fortsætte ved universitet i Norge og gradvist fases ind i rollen og repræsentere på deltid, samtidig med hun opbygger erfaring,« foreslår kongehuseksperten.
Prinsesse Ingrid Alexandra kom da også på hemmeligt visit i Norge i sidste måned i forbindelse med midtvejsferien på sit australske universitet. Læs mere om det HER.