Prinsesse Elisabeth accepterede sin position i det kongelige hierarki - og hun gjorde det med stor værdighed.

For mens hendes bror, grev Ingolf, aldrig har lagt skjul på, at han havde det svært ved, at ændringen af tronfølgeloven kørte ham og Rosenborg-klanen ud på et sidespor, havde prinsesse Elisabeth en helt anderledes tilgang, lyder det fra kongehusekspert Søren Jakobsen.

»Hun har været prinsesse på den fine måde. Hun valgte at tage et ganske almindeligt arbejde i Udenrigsministeriet, da det stod klart, at hun ikke havde nogen høj placering i rangfølgen. Hun har ikke haft nogen prinsessenøkker i sit arbejde. Det gav respekt,« siger han.

Som politisk reporter iagttog han, hvordan flere fra fine familier søgte ind i den prestigefyldte udenrigstjeneste, men modsat mange af dem, slog hun aldrig på sin baggrund.

»Hun adskilte rollerne, hvor andre måske ville have profileret sig på, hvem de var.«

Det er ifølge Søren Jakobsen et åbent spørgsmål, hvordan prinsesse Elisabeth havde det med den skæbnesvangre beslutning, som ændringen af tronfølgeloven i 1953 var for Rosenborg-familien.

»Hvis hun har været bitter, har hun i hvert fald holdt det for sig selv. Hun har fundet sin plads i den kongelige linje og har ikke stukket af på nogen måde. Hun har ikke været bitter over manglende invitationer. Det har man så også anerkendt hende for,« siger Søren Jakobsen og tilføjer:

»Vi ser jo også nu, hvordan interessen samler sig om Dronningen og Kronprinsen. Det er noget, prins Joachim også mærker. Han skulle måske have talt lidt med prinsesse Elisabeth om, hvordan man egentlig håndterer den situation, for hun har gjort det med stor værdighed,« siger han.

Prins Joachim satte i en TV 2-dokumentar sidste år ord på sin egen rolle.

»Min rolle skal være at være Kronprinsens og en dag Kongens bror - hverken mere eller mindre,« sagde han dengang.