Mens danskerne blot kunne nøjes med et chok, da dronning Margrethe for et par uger siden faldt uheldigt og blev indlagt, så er der langt større grund til bekymring hos de norske royalister.

Den norske konges skrantende helbred skaber nemlig usikkerhed i det norske kongehus, mener kongehusekspert.

Det fortæller kongehuskommentator Thomas Larsen i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bagkulissen'.

»Der ( i Norge, red.) har man et kongehus, der nærmest svinger i takt med kong Haralds helbred, og det helbred er jo altså skrantende. Og vi har også set, at det skaber en masse uro og en masse turbulens omkring det norske kongehus,« siger Thomas Larsen i forbindelse med, at han bliver spurgt om, hvordan dronning Margrethes sygdom har påvirket det danske kongehus.

Dronning Margrethe og kong Harald.
Dronning Margrethe og kong Harald. Jonas Ekströmer/EPA/Ritzau Scanpix

Hertil svarer han, at det er begrænset, hvor meget dronningens sygemelding påvirker det danske kongehus som institution, da der er sket et tronskifte, og dronning Margrethe derfor ikke længere har samme betydning.

I Norge derimod er den 87-årige kong Harald fortsat monark, og han har de seneste år kæmpet med et svækket helbred.

Det har ført til, at noget af stabiliteten i det norske kongehus er forsvundet - og det kan især ses under den nuværende krise omkring kronprinsessens søn, Marius Borg Høiby, der er sigtet for vold mod flere ekskærester samt en række andre forhold.

»Det styrker i hvert fald ikke Kongehuset, at det i øjeblikket er en svækket konge, der skal bære både huset og alle problemerne på sine skuldre,« siger Thomas Larsen.

Hør mere om dronning Margrethes sygdom og udfordringerne i både det danske og norske kongehus i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Dronning Margrethe har været indlagt, kong Frederik drog på en hemmelig rejse, Kongehuset har valgt at afskaffe en mangeårige tradition -  og så har en ny bog skabt en kæmpe drama om Kongehusets mulige tidligere nazi-forbindelse.  Der har været gang i det danske kongehus den seneste uge, men hvad betyder dronning Margrethes sygdom egentlig for Kongehuset - og er det værre, når den nordske konge er syg? -  og hvorfor skulle kong Frederiks rejse være så hemmelig? Vi ser også nærmere på, hvorfor Kongehuset har valgt at droppe deres hilsen til de konservative - og hvad der egentlig er op og ned i nazi-balladen? Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Thomas Larsen: Kongehuskommentator Gæst ( på telefon): Anna Thygesen, kommunikationsekspert Gæst ( på telefon): Steen Andersen, historiker, Rigsarkivet Producer: Kasper Riising Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.