Det sendte chokbølgerne gennem de norske royalister, da kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, 27-årige Marius Borg Høiby, den 11. August blev anholdt og sigtet for vold – angiveligt mod en kvinde.

De norske kongehuseksperter står i kø for at kalde sagen en skandale, men hvor hårdt kan det egentlig ramme det norske kongehus?

Spørger man den danske historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, så er der ingen tvivl om, at det er en sag, der vil give kongehuset ridser i lakken:

»Det er en da en ubehagelig sag for kongefamilien. Uanset hvordan man vender og drejer det,« siger han. 

Marius Borg Høiby er en del af den kongelige familie, men ikke af Kongehuset.
Marius Borg Høiby er en del af den kongelige familie, men ikke af Kongehuset. Lise Aserud/EPA/Ritzau Scanpix

Marius Borg Høiby har endnu ikke selv udtalt sig om sagen, men ud fra oplysninger i de norske medier, er det kommet frem, at Marius Borg Høiby er blevet sigtet for vold og skadeforvoldelse, og at offeret skulle være en kvinde i 20erne, som han har en relation til.

De første meldinger lød på, at kvinden havde fået 'synlige hovedskader' efter et slag i baghovedet, ligesom hun angiveligt pådrog sig en hjernerystelse og var blevet indlagt.

Kvindens bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen har dog senere afvist, at kvinden skulle være blevet indlagt, men hun har ikke ønsket at oplyse yderligere om kvindens skader.

Der er endnu mange ubekendte i sagen, da den fortsat er under efterforskning, men ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det en alvorlig sag:

Det var i den røde ejendom i Oslo, at voldsepisoden skulle have fundet sted.
Det var i den røde ejendom i Oslo, at voldsepisoden skulle have fundet sted. Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

»Det er alvorligt på den måde, at det får mange nordmænd til at tænke: Hvad er det for en opdragelse, han har fået? Og det kan selvfølgelig ramme kongehuset, selvom han officielt ikke er en del af kongehuset,« siger han.

Han mener dog, at det nok er begrænset, hvor stor skade sagen kan gøre på det norske kongehus.

Det skyldes primært, at Marius Borg Høiby, der er Mette-Marits søn, som hun fik i et forhold, før hun giftede sig ind i kongefamilien, ikke er en del af kongehuset og dermed ikke kongelig.

Han var kun to år, da hans mor mødte og forelskede sig i den norske kronprins, og han har siden deres bryllup været et fuldgyldigt medlem af kongefamilien. Han deltager derved i familiefester, men han har ingen officielle forpligtelser for kongehuset og ingen titel.

»Derfor er det ikke officielt noget, der har med kongehuset at gøre, men det er klart, at det er noget, der indirekte kan ramme Mette-Marit,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

De norske kongehuseksperter kalder det en kæmpe skandale. Hvorfor ser I så forskelligt på det?

»Det er klart, at det optager nordmændene meget i øjeblikket, men de historiske erfaringer fra andre europæiske kongehuse, viser, at sådan noget som regel går i sig selv igen – forstået på den måde, at det ikke er noget, der på længere sigt skader monarkiet,« siger Lars Hovbakke Sørensen og tilføjer:

»Men det er da klart, at det norske kongehus godt kan få nogle ridser i lakken. Og lige nu er der nok flere, der er skeptiske overfor kongen og kongehuset, end der plejer at være.«

B.T. har tidligere talt med historiker Sebastian Olden-Jørgensen, der også mener, at sagen om Marius Borg Høiby formentlig vil have en begrænset skade på det norske kongehus. Det kan du læse mere om her. 

Vil du have flere royale nyheder og høre mere om det danske kongepars sommerferie? Så lyt til 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi sætter fokus på, hvad Kongeparret og Kronprinsen lavede i deres sommerferie. 

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Kong Frederik og dronning Mary har haft travlt i sommerferien - både med arbejde og med at holde ferie. Og det vakte både opsigt, jubel og en smule hævede røster - især, da et par billeder af dronning Mary i bikini pludselig dukkede op i de britiske medier. Men hvad betyder det egentlig for danskerne, at kongeparret tager til både Gråsten og OL? Og hvorfor havde de ikke børnene med ved OL? Det taler vi om i denne uges udgave af 'Kongehuset bag Kulissen', hvor vi også ser lidt nærmere på, hvor prins Joachim har holdt ferie, og hvordan kronprins Christian klarede at passe butikken derhjemme. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Anna Thygesen, kommunikationsekspert Gæst: Emma Paaske, historiker Producer: Kasper Riising. Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.

Kongehuset bag kulissen

Listen af kongelige OL-atleter er lang - fra Kong Harald og fyrst Albert til prinsesse Nathalie. Men hvilken kongelig deltog i bobslædeløb? Hvilken sportsgren virker til at være prinsessernes favorit ? Og hvilke tre konger har dystet i samme sportsgren? Og så er der anekdoten om, da Michael Laudrup blev kaldt op til den spanske konge. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Morten Crone, kommunikationsekspert og tidligere sportschef på B.T. Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet 'Kongehuset bag kulissen’ her fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.